Efter voldtægts- og kannibalismeskandale: Har Armie Hammer fået nyt job?
Efter endeløse fyringer fra film-, tv- og teaterroller det seneste år, så kunne det sagtens tænkes, at den 35-årige skuespiller Armie Hammer havde valgt at gå ned ad en ny karrierevej.
Det er i hvert fald ikke længe siden, det amerikanske medie TMZ kunne afsløre, at han muligvis havde landet et job som hotelpersonale på Caymanøerne.
Her havde et vidne i hvert fald set ham vandre rundt i området iklædt tøj, der meget vel kunne ligne de andre ansattes.
Vidnet kunne desuden fortælle, at han umiddelbart tilbød at give ture rundt i området.
Artiklen forsætter under billedet
Onsdag florerede der da også et billede på Twitter af en flyer med Armies ansigtet klistret på, hvor der stod beskrevet, at han blandt andet kunne give rabatkoder til forskellige restauranter og udflugter.
Nederst på sedlen stod der desuden, at Hammer tilbød “gratis orientering” om øen.
Artiklen fortsætter under billedet
Men trods et helt andet vidne skulle fortælle, hvordan Hammer altså i sandhed havde vist en familie rundt i området, så kan stjernens advokat nu afvise, at der er tale om, at han har landet et nyt job.
Det skriver US Weekly.
Hammer flyttede til Caymanøerne under pandemien, hvor han startede med at bo sammen med sin ekskone, Elizabeth og deres to børn. De to søgte om skilsmisse i juli 2020, og siden flyttede ekskonen og børnene fra øen, mens Hammer altså fortsat residerer der.
Artiklen fortsætter under billedet
Ifølge TMZ så kender Hammer en af dem, der arbejder på resortet, så at flere har set ham gå rundt og agere arbejdende, kan skyldes, at han muligvis hjælper sin ven, eller at han blot forsøger at få sin tid til at gå med noget.
Voldsomme anklager
I starten af 2021 blev Armie Hammer beskyldt for at have udsat en kvinde ved navn Effie for en timelang voldtægt samt andre voldelige handlinger.
Hendes anklager gik hurtigt viralt, og siden blev nettet fyldt med screenshots med grænseoverskridende beskeder om både kannibalisme- og voldtægtsfantasier – der alle skulle være sendt af skuespilleren.
Hammer selv har siden kaldt anklagerne for det rene løgn, men sidste sommer tjekkede han alligevel ind på et behandlingssted. Her fik han gennem flere måneder terapi for sine udfordringer med stof-, alkohol- og sexmisbrug.