Efterlader intet til fantasien: Rihanna danser rundt i fræk corsage
Hun kan roligt være stolt at sit brand Savage X Fenty, der har været med til at sikre hende titlen som milliardær.
Og det virker det egentlig også til, at Rihanna er.
For på Instagram viser sangerinden sig frem i et stykke tøj fra sit eget firma, og det efterlader bestemt ikke meget til fantasien.
Iført en corsage og positionerende tæt på og langt væk fra kameraet lokker den Barbados-fødte kunstner kunder i butikken på kreativ vis.
Specielt bag på adskiller corsagen sig fra andre, da det meste af sangerens numse er blottet.
Skal man tro antallet af likes, er folket vilde med Savage X Fenty. Eller måske er de mere vilde med Rihanna selv.
I hvert fald har videoen, som blev uploadet fra tre dage siden, i skrivende stund fået tæt på fem millioner likes.
Det er ikke første gang, at Rihanna bruger sig selv som promovering for sit tøjmærke.
Faktisk er det kun lidt over en måned siden, at hun gjorde noget lignende.
Dengang gjaldt promoveringen hendes kommende film “Savage x Fenty Show vol. 4” og også dengang var det en let påklædt Rihanna, der gjorde tricket.
Det frie udsyn til røvsprækken har internettet ligeledes før faldet på halen over.
Savage x Fenty var allerede sidste år klar med en hybrid mellem et par leggings og hot lingeri, der viser udskæringen til bagdelen.
Ifølge Forbes ejede Rihanna tilbage i marts omkring 30 procent af Savage x Fenty, hvilket cirka svarede til 270 millioner dollars værd. Det svarer i dag til knap to milliarder kroner.
I alt har Rihanna ifølge finansmediet en samlet formue på 1,7 milliarder dollar eller mere end svimlende 10 milliarder kroner.