Ekskæresten Lotte Heise om forholdet til Karsten Ree
LÆS OGSÅ: Ærlige Janni Ree om forholdet til Karsten Ree: - Jeg synes, det er hårdt
Det kom som et chok for de fleste, da foredragsholder og entertainer Lotte Heise tilbage i 2013 kunne fortælle, at hun dannede par med rigmanden Karsten Ree.
Forholdet var dog en kort fornøjelse, og selvom de kun var kærester i et par måneder, fortæller Lotte nu til SE og HØR, at hun i den tid, de var sammen, ikke oplevede den adfærd, som Janni Ree nu beskriver i medierne.
"Voldsom, kold, kynisk og manipulerende", er nogle af de ord, der er kommet ud af Jannis mund, når hun har beskrevet, hvordan Karsten Ree var inden for husets fire vægge.
Men sådan genkender Lotte Heise ham ikke.
"Slet ikke det, der ligner. Han var vældig flink," skriver Lotte Heise i en besked til SE og HØR.
Politianmelder hinanden
Karsten Ree og Janni Ree har dannet par siden efteråret 2013, og fandt hurtigt kærligheden efter Karsten og Lotte gik fra hinanden.
Nu står parret midt i en skilsmisse, der kun bliver grimmere og grimmere.
Således har Karsten Ree politianmeldt Janni Ree for afpresning - Mens Janni Ree tirsdag kunne bekræfte, at hun har anmeldt Karsten Ree for både fysisk og psykisk vold til politiet.
- Jeg har anmeldt ham for fysisk vold, psykisk vold og økonomisk vold. Jeg har et professionelt team bag mig, som selv har oplevet noget lignende, fortæller Janni Ree blandt andet til SE og HØR tirsdag.
Allerede i sidste uge fortalte Janni Ree desuden til SE og HØR, at hun "havde beviser" for de straffelovsovertrædelser, som hun anmeldte Karsten for - altså det, som vi nu ved, er vold.
SE og HØR har af flere omgang været i kontakt med Ree-familien gennem Sune Aagaard, som er kommunikationsansvarlig i Ree-koncernen, men de har altså indtil videre afvist at udtale sig om skilsmissen i offentligheden.