Ekspert om Sisse Sejrs sag: Slipper let, fordi hun er kvinde

LÆS OGSÅ: Ekspert om Sisse Sejrs udtalelse: - Hun trækker offerkortet
- Hun vil gerne smøre den så tyndt ud som muligt for at efterlade et indtryk af, at offeret selv var ude om det, og at hun bare kunne lade være med at bryde ind i ægteskabet, siger Anna Thygesen, som er erfaren i at rådgive andre i shitstorme.
Hun er meget overrasket over, at folkestemningen ikke er vendt mere mod tv-værten, som har erkendt at have foretaget kriminelle handlinger og chikaneret en kvinde ved at misbruge hendes identitet.
- Det er vildt, hun får lov at slippe af sted med det. Hvis hun var en mand, så var hun helt færdig, siger kommunikationsrådgiveren fra WeDoCommunication.
Hun mener, at Sisse Sejr-Nørgaard får sympati efter sit ”offerkort” af en udtalelse, hvor hun forklarer, at hun stalkede og chikanerede sin mands veninde, fordi hendes ægteskab var i krise.
Derfor er hun sigtet efter både stalking-paragraffen og en paragraf om identitetstyveri.
Havde en mand erkendt de ting, hun har gjort, havde stemningen været meget hårdere, siger Anna Thygesen.
Hun sammenligner med Martin Brygmanns metoo-skandale, hvor hun mener, der var langt mindre opbakning til skuespilleren fra offentligheden, end der er til Sisse Sejr.
LÆS OGSÅ: Sexisme i musikbranchen: Sagerne, der har væltet Martin Brygmann og Claes Antonsen
- Og hun har endda erkendt, at hun har gjort det. Politiet har undersøgt det. Vi ved, det har fundet sted. Men hun høster masser af likes på sit opslag, siger kommunikationsrådgiveren, som er uimponeret over, at DR-værten ikke på noget tidspunkt lader til at angre over for offeret – kun i forhold til sig selv.
- Jeg ville have anbefalet en undskyldning. Ingen kan se, at du ikke mener det. Men det handler om at vise en empatisk side. Det er mærkeligt, hun ikke kan op mønstre lidt mere empati eller forståelse.