Ekspert vurderer: Janni Ree kan muligvis få penge ud af ægteskabet
Tirsdag kom nyheden frem om, at forretningsmanden Karsten Ree og den tidligere "Oddset"-model Janni Ree skal skilles efter 11 år sammen.
Dermed venter et nyt liv altså også for Janni Ree – især økonomisk.
Da parret blev gift, skrev Janni Ree nemlig under på en ægtepagt, som gav Karsten Ree særeje på alt i sin formue. Dermed står hun altså også til at komme ud af ægteskabet uden en rød reje, ligesom hun også lige nu føler sig "smidt på porten".
Men ifølge Janni Ree, så har Karsten altså lovet hende, at "hjælpe hende videre økonomisk", hvis de skulle bryde med hinanden, flere gange.
Og hvis Janni Ree kan finde et bevis på sådan en lovning, så kan det faktisk godt være, at hun alligevel kan komme derfra med en skilling. Det vurderer Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, overfor SE og HØR:
– Hvis eksempelvis en ægtefælle i forbindelse med skilsmisse lover den anden et beløb eller en løbende betaling – det kan eksempelvis være i handel med andre emner – er det principielt bindende, fortæller han og fortsætter:
Janni og Karsten Ree har været sammen i 11 år. Se deres liv sammen i billeder her:
Janni og Karsten Rees liv i billeder
– Men der er selvfølgelig et spørgsmål om bevis.
Skal være konkret
Sten Schaumburg-Müller drager desuden en parallel til sagen mellem de to "Paradise Hotel"-deltagere og ekskærester, Sille Nimholm og David Jarsbo.
De var nemlig for nylig i retten, fordi Sille Nimholm ville have halvdelen af "Paradise"-præmien, som Jarsbo havde lovet hende.
– Kan det ikke være meget diffust, hvis lovningen blot går på, at "man nok skal hjælpe en videre"? Kræver det ikke, at der er tale om en konkret lovning?
– Jo, der skal foreligge en klar aftale eller et klart løfte. ”Jeg deler min gevinst på x antal millioner med dig” er eksempelvis et løfte. ”Jeg skal nok hjælpe dig videre” er jo ikke særlig præcist. Så det kommer an på, hvordan og hvor klart, der er udtrykt.
For nuværende ligger Ree-parrets skilsmisse hos familieretshuset, som skal vurdere sagen.