Elizabeth Hurley hyldes for letpåklædt billede: Er hun virkelig 57 år?!

Det er efterhånden små tre årtier siden, hun blev verdensberømt, da hun dukkede op på den røde løber i en fræk kjole med stjernen Hugh Grant i hånden, men Elizabeth Hurley kan stadig lægge internettet ned.
Den engelske model og skuespillerinde har i hvert fald formået at imponere sine mange fans på Instagram.
Her har hun nemlig delt et opslag med tre letpåklædte billeder, der har efterladt mange med tvivlen om, hvorvidt hun vitterligt har rundet de 57 år.
Elizabeth Hurley ligner nemlig bestemt ikke en, der nærmer sig pensionsalderen på billederne, som hun delte mandag.
Her kan man se hende posere foran spejlet i en bikini, der ikke efterlader meget til fantasien.
Til gengæld har billederne efterladt mange fans deciderede mundlamme, mens det ligeledes er strømmet ind med hyldestkommentarer.
- Du ældes som en god vin, skriver en for eksempel.
- En af de smukkeste kvinder på planeten, lyder det fra en anden, mens en tredje tørt konstaterer følgende:
- Du ligner en på 20 år.
Elizabeth Hurley blev verdensberømt på grund af sit forhold til filmstjernen Hugh Grant.
De to var sammen fra 1987 til 2000, men det var i 1994, at forholdet især trak overskrifter verden over.
Her dukkede parret nemlig op på den røde løber til premieren på filmen "Four Weddings and a Funeral", hvor Elizabeth Hurley var iført en ikonisk Versace-kjole, der blev holdt sammen af sikkerhedsnåle.
Elizabeth Hurley er - ligesom sin kendte ekskæreste - også selv skuespiller.
Hun er bedst kendt for sin rolle som Vanessa Kensington i "Austin Powers: International Man of Mystery" og for sin rolle som Devil i "Bedazzled".
Hun har også spillet med i en række tv-serier såsom "The Royals" og "Runaways".