Kendte23. juni 2023

Elizabeth Hurley scorer hovedrolle i SØNNENS erotiske film

Kendissønnen har skrevet og instrueret en hed og erotisk film med sin egen berømte mor i en af hovedrollerne
Elizabeth Hurley skal spille med i sønnens erotiske thrillerfilm.
Elizabeth Hurley skal spille med i sønnens erotiske thrillerfilm.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er nok de færreste, der har lyst til at tænke på deres mor i hede og sexede situationer, men ikke desto mindre er det, præcis hvad kendissønnen Damian Hurley er blevet nødt til.

Hans berømte mor, Elizabeth Hurley, har nemlig scoret en hovedrolle i sønnens kommende erotiske film.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie medvirker Elizabeth Hurley blandt andet i en hed sexscene med en kvindelig elsker i filmen, der både er skrevet og instrueret af hendes 21-årige søn.

Filmen hedder "Strictly Confidential" og bliver beskevet som en erotisk thriller.

Den 58-årige Elizabeth Hurley spiller rollen som Lily, og hun havner blandt andet i en hed omgang med skuespillerinden Pear Chiravara, der spiller rollen som karakteren Pear.

I filmen følger man en ung kvinde ved navn Mia, hvis bedste veninde har begået selvmord.

Hun rejser i den forbindelse hjem til sin barndomsby for at mødes med sine og venindens gamle skolekammerater, og her opdager hun hemmeligheder om dødsfaldet.

I forsøget på at opklare hemmelighederne bliver Mia draget ind i en verden fyldt med sex og løgne, og det er i den forbindelse vi også møder Elizabeth Hurley i hendes rolle som Lily.

Filmen er Damian Hurleys første af slagsen, og med sin mor på rollelisten må man altså sige, at han scoret sig noget af et stjernenavn i første hug.

Det vides endnu ikke, hvornår filmen får premiere.

Sponsoreret indhold