Kendte10. november 2024

Ella Emhoff afviser rygter om psykisk sammenbrud: - Fuck dig!

Kamala Harris' steddatter maner nu alle rygterne til jorden
Ella Emhoff var tydeligt rørt efter valgresultatet i USA. 
Ella Emhoff var tydeligt rørt efter valgresultatet i USA.
 Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

En række billeder af en dybt rørt Ella Emhoff, Kamala Harris' steddatter, fik hurtigt både de amerikanske medier samt folk på sociale medier til at danne konklusioner.

Hun må have fået et psykisk sammenbrud, lød det vidt og bredt.

Billederne af Emhoff stammede fra en tale af stedmoren, kort efter det amerikanske valg havde fået en afgørelse.

Og trods de mange tårer, så er der altså ikke tale om et sammenbrud.

Det gør præsidentkandidatens steddatter i hvert selv klart i en story på Instagram.

- Der er et rygte om, at jeg har fået et psykisk sammenbrud og er blevet indlagt på et hospital. Det passer ikke, skriver hun.

- Og hvis du er med til at sprede rygtet, så fuck dig. Der er intet galt i at vise følelser og græde. Enhver, der påstår det, trænger nok selv til at græde lidt.

25-årige Ella Emhoff, der er datter af Kamala Harris' mand Douglas Emhoff, har tidligere kæmpet med psykiske problemer.

Faktisk hele hendes liv, skriver hun.

Det er bare ikke tilfældet i denne situation, slår hun fast.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-10/Skaermbillede-2024-11-10-195959.png
Ella Emhoff giver svar på tiltale.
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold