Kendte9. september 2020

Ellen DeGeneres efter vilde beskyldninger: Nu skal sandheden frem

Det er ikke kun den stadigt verserende coronapandemi, der har gjort 2020 til et helt særligt år for den garvede talkshow-vært
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er svært at forestille sig, at de seneste måneder har været en dans på roser for Ellen DeGeneres.

For udover massive anklager om, hvordan hun gennem tiden har terroriseret sine ansatte, valgte Channel 9 oveni hatten at skrotte hendes tv-show ”The Ellen DeGeneres Show” – netop pga. de voldsomme anklager.

Men helt slut er det dog ikke for den 62-årige vært.

https://imgix.seoghoer.dk/ellen_degeneres_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Ellen DeGeneres til Golden Globe Awards 2020.
Foto: MEGA

Til september vender det populære show nemlig tilbage med sin 18. sæson. Og det er således i den forbindelse, at seere af talshowet kan se frem til at finde en smule mere hoved og hale i de mange anklager om blandt andet racisme, frygt og nedgørelse på settet.

Det skriver E!News.

Ifølge mediet kom den ellers elskede vært nemlig for nylig med en udmelding:

- Jeg kan ikke vente med at komme tilbage på arbejde og til vores studie. Og ja, vi kommer til at tale om det, skrev hun angiveligt i en pressemeddelelse med reference til hele miseren.

På nuværende tidspunkt har Warner Bros., som står bag det populære Ellen-show, igangsat en undersøgelse, der skal endevende sagen om de mange anklager mod Ellen DeGeneres.

Talkshowet vender tilbage mandag den 21. september. Grundet den stadigt verserende coronapandemi bliver showet dog uden publikum.

Sponsoreret indhold