Kendte22. september 2020

Ellen DeGeneres undskylder på direkte tv: Nu raser fans

Ellen DeGeneres indledte for kort tid siden sæsonpremieren på sit tv-program med at undskylde. Men det er ikke alle, der er lige imponerede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De seneste måneder har langt fra været nogen dans på roser for Ellen DeGeneres.

Den engang så elskede tv-vært havnede såledesi stiv modvind, efter flere anklagede hende for at have terroriseret sine ansatte på groveste vis.

For kort tid siden indledte den 62-årige tv-vært så med at undskylde, da 18. sæson af hendes tv-program ”The Ellen Show” havde premiere.

62-årige Ellen DeGeneres henvendte sig direkte til seerne og fortalte, at hun havde glædet sig til at adressere og kommentere anklagerne mod hende.

- Jeg har lært, at der er sket ting her, som aldrig skulle være sket. Det tager jeg meget alvorligt, og jeg vil gerne sige undskyld til alle de mennesker, der har været berørt af det. Jeg er klar over, at jeg sidder i en position med privilegier og magt, og med det følger ansvar, og jeg tager ansvar for, hvad der sker ved mit show, fortalte Ellen DeGeneres indledningsvis, da den nye sæson havde premiere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-09-22_kl._08.42.43.png
 (Foto: Facebook)

Ellen DeGeneres indledte sin 18. sæson med en undskyldning, men ikke alle har købt den. Foto: Facebook

Herefter forklarede hun, at hun sammen med resten af holdet har foretaget ”de nødvendige ændringer i showet”, så lignende sager ikke gentager sig.

- I dag starter vi et nyt kapitel, lød det videre fra Ellen DeGeneres, der også kommenterede anklagerne om, at hun ikke er den flinke tv-vært i det virkelige liv.

Hun understreger, at hun er den Ellen DeGeneres, som folk ser på tv – men at hun også er ”et helt almindeligt menneske”:

- Nogle gange bliver jeg ked af det. Jeg bliver sur. Jeg bliver stresset. Jeg bliver frustreret. Og jeg arbejder på alt det. Det er et løbende arbejde, fortalte Ellen DeGeneres, før hun grinende konkluderede, at hun måtte være en god skuespiller, eftersom hun har spillet roller, hvor hun ikke var lesbisk i film.

Efter omkring fem minutters tale var. Ellen DeGeneres færdig med sin undskyldning, men det er dog langt fra alle, der har købt den.

Flere har således kommenteret hendes tv-undskyldning, og mens der er nogle, der mener, at hun lyver, er der også dem, der mener, at hendes jokes undervejs i undskyldningen var utilstedeligt.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-09-22_kl._09.04.31.png

I juli udgav Buzzfeed en længere rapport, hvor en gruppe tidligere og nuværende medarbejdere i detaljer beskrev, hvordan Ellen DeGeneres kører psykisk terror mod dem. I kølvandet på de mange anklager blev der nedsat en intern undersøgelse. Den har resulteret i, at tre topproducere er blevet fyret på grund af anklager om upassende seksuel adfærd.

Sponsoreret indhold