Kendte15. juli 2020

Ellie Goulding chokerer: Nyder tilværelsen uden manden

Den 33-årige sangerinde blev gift med Caspar Jopling sidste år, men trods et endnu kort ægteskab, så indrømmer hun nu, at hun elsker livet uden ham, mens han gør sine studier færdige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ellie_goulding_og_caspar.jpg
 Foto: MEGA

Det er kun få dage siden, at den 33-årige ”Starry Eyed”-sanger indrømmede, at hun ikke endnu følte sig klar til at få børn med manden Caspar Jopling.

Og nu lyder det, at trods parret kun har været gift i godt og vel 11 måneder, at sangeren faktisk har det temmelig godt derhjemme alene, mens han er ved at gøre sine studier færdige.

Det skriver Daily mail.

Godt nok er det ikke så forfærdelig længe siden, at deres bo-situation ændrede sig, og Ellie Goulding flyttede til London, mens Caspar Jopling færdiggør sin MBA på Oxford University. Alligevel nyder hun det allerede i fulde drag.

- Jeg elsker det! Jeg elsker min mand – men jeg elsker også mig selv, lyder det fra sangeren.

- Jeg kan læse en bog. Jeg kan tage ud at løbe, jeg kan spise grimt. Så det er faktisk virkelig rart at have en partner, som man ikke behøver være sammen med 24/7 – selv når du er gift.

Måske langdistanceforholdet går godt for sangeren, fordi manden forstår at være romantisk. Ifølge ”The Writer”-sangeren, så ved han i hvert fald lige, hvilke knapper han skal trykke på.

- Han lavede et cover til min kattebakke. Og han køber altid blomster til mig. Jeg kørte ned ad motorvejen, og så fandt jeg en lille rose i handskerummet.

Valget om at fortsætte ægteskabet på en længere distance kommer kun kort tid efter, at hun indrømmede, hun endnu ikke var klar til at få børn med manden.

- Jeg vil gerne have børn, men det er ikke alting, eller det der slutter alting. Jeg er så glad lige nu, og jeg vil gerne have børn senere, lød det fra hende.

Lige nu har hun nemlig mere fokus på at fortsætte sin karriere og glædes ved, at hendes næste album, ”Brightest Blue”, kommer ud fredag i denne uge, som det første nye album i fem år.

- Jeg har en karriere, og når coronavirussen igen er drevet over, så vil jeg gerne i gang med at tage på turne igen. Jeg ville elske at, der var kvinder, der, lige som mig, ønsker børn senere i livet. Jeg ville elske at høre om podcast om netop det - måske jeg vil lave min egen.

Parret kan fejre deres første bryllupsdag den 31. august.

Sponsoreret indhold