Elskerinden står frem: Adam Levine beskyldt for utroskab
Det er ikke meget end to uger siden, det kom frem, at Adam Levine og hans hustru, Victoria Secret-modellen Behati Prinsloo, venter deres tredje fælles barn.
Ikke desto mindre bliver Maroon 5-forsangeren nu beskyldt for at have haft en affære.
Det er en kvinde ved navn Sumner Stroh, der påstår, at hun var sangerens elskerinde gennem en længere periode.
Hun er influencer og delte forleden en video på TikTok, som i skrivende stund har fået over 12,1 millioner visninger.
I videoen påstår Sumner Stroh, at hun føler, at Adam Levine "manipulerede" hende til at have en affære med ham.
- På det tidspunkt var jeg ung og naiv, og jeg føler mig rent ud sagt udnyttet, siger hun i videoen, som kan ses i bunden af artiklen.
Her har hun også delt en række screenshots af beskeder, der - ifølge hende - er fra den kendte sanger.
Artiklen fortsætter under billedet...
I beskederne kan man se, at de angiveligt havde en affære i et års tid, hvorefter deres forhold døde ud.
Influenceren påstår dog, at Adam Levine på opsigtsvækkende vis kontaktede hende tilbage i juni med en mærkværdig henvendelse.
Ifølge hende skal han nemlig pludselig have skrevet og spurgt hende, om han og hans kone må navngive deres kommende barn efter hende.
- Okay, jeg har lige et seriøst spørgsmål, kan man se, der står i en besked, der altså angiveligt er fra Adam Levine.
- Jeg skal have et barn mere, og hvis det er en dreng, vil jeg virkelig gerne kalde ham Sumner. Er du okay med det? Jeg er seriøs, fortsætter beskeden.
Sumner Stroh fortæller videre, at hun står frem med sin historie, fordi hun angiveligt har delt Adam Levines screenshots med nogle venner.
- Jeg sendte dem til få venner, som jeg troede, jeg kunne stole på, men en af dem har forsøgt at sælge historien til et tabloidmedie, så nu går jeg selv ud med det.
Adam Levine og hans hustru, Behati Prinsloo, har været et par siden 2012. De blev gift i 2014 og fik deres første barn i 2016 og deres andet i 2018.
Ingen af dem har kommenteret rygterne om Adam Levines påståede affære, ligesom det heller ikke er bekræftet, at det reelt er ham, som har sendt beskederne, der bliver vist i videoen herunder.