Kendte4. september 2024

Elton John døjer med nedsat syn: Ramt af slem øjenbetændelse

Den 77-årige ”Tiny Dancer”-hitmager har mistet store dele af synet på det ene øje, efter han i løbet af sommeren har været plaget af en voldsom øjenbetændelse
Elton John er plaget af en voldsom øjenbetændelse. Infektion er så slem, at han har mistet dele af synet på det ene øje.
Elton John er plaget af en voldsom øjenbetændelse. Infektion er så slem, at han har mistet dele af synet på det ene øje.
 Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-stjerne jubler: Skal være mor

Hvis man af den ene eller anden årsag har følt, at ”The Rocket Man” Elton John, 77, har været stille på de sociale medier over sommeren, er man ikke helt gal på den.

For hitmageren har ikke haft mange muligheder for at nyde solen, da han i stedet har brugt sommeren på at forsøge at komme sig over et længere sygdomsforløb.

Her er særligt det ene øje hårdt ramt.

Det fortæller han på Instagram.

– I løbet af sommeren har jeg været plaget af en voldsom øjenbetændelse, som desværre har efterladt mig med begrænset syn på det ene øje.

– Jeg er i bedring, men det er en ekstrem langsom proces, og det vil tage noget tid, før synet vender tilbage på det ramte øje.

Den noget chokerende nyhed har af gode grunde fået mange af Elton Johns 4,9 millioner Instagram-følgere til at reagere.

Men heldigvis står Elton John stadig – og humøret forsøger han at holde højt.

– Jeg er så taknemmelig for det fantastiske hold af doktorer og sygeplejerske, og min familie, som har taget sig så godt af mig de sidste mange uger.

– Jeg har i stille og roligt brugt sommeren på at komme mig derhjemme, og jeg er positiv over de fremskridt, jeg har gjort i min bedring og restituering på nuværende tidspunkt.

Det er anden sommer i træk, hvor Elton John oplever problemer med helbredet.

Sidste sommer blev han indlagt på hospitalet, efter et alvorligt fald hjemme i privaten.

Sponsoreret indhold