Elton John med hjerteskærende status: Påvirker sønnerne

LÆS OGSÅ: Elton John kæmper med synet: Blind på højre øje
Det er ingen hemmelighed, at Elton John har mærket de skavanker, der kommer med alderen.
Den legendariske musiker har blandt andet mistet synet på sit højre øje, og nu sætter han ord på, hvordan det udfordrer hverdagen.
Det skriver det britiske medie The Times.
I interviewet fortæller den 78-årige sanger blandt andet, hvordan han ikke længere kan se sine to sønner Zachary, 14, og Elijah, 12, dyrke deres fritidsinteresser.
- Jeg kan ikke læse. Jeg kan ikke se mine drenge spille rugby og fodbold, og det har været en meget stressende tid.

- Det gør ondt. Jeg bliver følelsesladet, men jeg skal vænne mig til det. Jeg er heldig at have det liv, jeg har. Jeg har stadig min vidunderlige familie, og jeg kan stadig se noget med mit venstre øje, fortæller verdensstjernen, der alligevel forsøger at holde humøret højt.
Det var tilbage i november 2024, at Elton John fortalte, at det var en øjeninfektion, der var skyld i, at han havde trukket sig fra rampelyset.
- Jeg mistede desværre mit syn på mit højre øje i juli, fordi jeg havde en infektion i Sydfrankrig.
- Det er fire måneder siden, at jeg ikke har kunnet se, fortalte han dengang og fortalte, det besværliggjorde at skrive nyt musik.