Kendte21. april 2019

Elvira og Marc er sammen igen

Bruddet varede ikke længe for Elvira Pitzner og Marc Skovsbøg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality_awards_2019_tsl_20190111_0181.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det kom som et chok for de fleste, da det i midten af marts kom frem, at Elvira Pitzner og Marc Skovsbøg var gået fra hinanden.

Nu har parret fundet sammen igen, det afslører Marc på sin Instagram-profil.

- Se, hvem jeg fandt, skriver han til et billede, hvor han kysser med Elvira.

Artiklen fortsætter efter billedet

Følger man både Elvira og Marc på de sociale medier, har man helt sikkert lagt mærke til, at de de seneste uger har lavet mange af de samme ting.

Med forholdet tilbage på skinner, kan noget tyde på, at parret har fået talt de uenigheder igennem, som Elvira fortalte om i sidste måned.

- Jeg tror, Marc og jeg har nogle meget forskellige værdier omkring, hvordan man er i et parforhold, lød forklaringen blandt andet fra skønheden, da hun fortalte, at de var gået fra hinanden.

- Jeg mener ikke, at man har hemmeligheder over for hinanden, når man er sammen med en. Og jeg forventer, at man prioriterer hinanden, er loyal, og at man kan regne med sin kæreste, forklarede Elvira yderligere over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/tv_2018_de_stoerste_oejeblikke_tsl_20181212_0137.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Elvira og Marc har ofte vist deres kærlighed frem på den røde løber. (Foto: Thomas Laursen)

Der er 11 års forskel på Elvira og Marc, men det har aldrig været et problem for dem.

I december sidste år fortalte skønheden, at hun godt kunne tænke sig at få børn med Marc en dag.

Sponsoreret indhold