Elvira Pitzner er slet ikke færdig: Vil gerne have flere børn
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner taler ud om smertefuld fødsel
På nuværende tidspunkt består Elviras lille familie af hendes mand Mortada Haddad, hendes datter Sophia og hendes to hunde Eddie og Noona.
Og selv om det kun er to uger siden, hendes lille datter kom til verden, så virker den smertefulde fødsel ikke til at have skræmt diamantdatteren fra vid og sans.
På sin Instagram-story fortæller Elvira nemlig, at hun ønsker at udvide familien i fremtiden.
- Jeg har født for præcis to uger siden og vil sige, at jeg gerne vil gøre det igen en dag, skriver hun i en Instagram-story.
- Jeg vil gerne være ærlig og sige, at det selvfølgelig er smertefuldt. Men det er ikke en farlig smerte, og det synes jeg hjælper at tænke på.
Hvornår hun har planer om, at familieforøgelsen skal ske, oplyser hun dog ikke.
Alligevel er der en speciel årsag til, at hun har ro i maven ved tanken om endnu en fødsel i fremtiden.
- Du kan trække vejret igennem det og være stærk mental, så skal det hele nok gå. Man er i trygge hænder hos jordmødre i Danmark.