Elvira Pitzner i ærlig opdatering: Jeg kan være fanget i Dubai i mere end et år
To måneders radiotavshed har fået Elvira Pitzner til at reflektere over tilværelsen.
Det afslører hun i en lang besked på sin Instagram-profil, hvor hun konkluderer, at hun ikke vil lade sig undertrykke af nogen.
I det lange skriv spørger hun retorisk, hvornår det er fair, at hun begynder at tage sit liv tilbage. Et liv, der altså ifølge hende, blev frarøvet hende den 30. november, da hun blev anholdt af politiet i Dubai og sigtet for utroskab.
I det nye år har diamantdatteren atter fået mod på at lægge ting op på sine sociale medier på TikTok og Instagram, men det er fra nogen sider blevet mødt med en hvis skepsis.
LÆS OGSÅ – Katerina Pitzner langer ud efter Lars Løkke: Gør ingenting
For passer dyre middage og strandbilleder med en tilværelse som en stakkels dansker, der er varetægtsfængslet i udlandet?
Ja, mener Elvira Pitzner, der ikke føler, hun har gjort noget galt i første omgang, og som derfor ikke bør ændre sin ageren på sociale medier.
– Fortjener jeg ikke retten til at leve videre, ovenpå alt dette? Skal kvinder virkelig skammes for at tage deres plads tilbage og kæmpe videre? Ville en mand møde samme fordømmelse? Jeg tvivler. Det, der overrasker mig mest, er manglen på støtte fra nogle kvinder, skriver Elvira Pitzner.
Hun medgiver, at ferietilværelsen udadtil kan fremstå useriøs, men understreger, at hun bestemt er situations alvor fuldt bevidst.
– Jeg forstår godt, hvis nogen tænker, om jeg virkelig forstår alvoren af den situation, jeg befinder mig i. Mit svar er ja, jeg forstår fuldt ud alvoren af sagen. Jeg har tilbragt timevis hos politiet og advokater, jeg var i fængsel i tre dage og står over for risikoen for flere års fængsel.
– Det er som at være med i en dårlig film, som jeg ikke kan vågne op fra. Som en del af processen har jeg måtte vende tilbage til samme politistation og fængsel, som smed mig ind, og se fængselsvagterne i øjnene igen, mens hele min krop rystede af at befinde mig der. Et sted, jeg aldrig troede, jeg ville sætte mine fødder igen, forklarer Elvira Pitzner.
Som om det ikke var alvorligt nok, forklarer tv-kendissen også, hvad hun risikerer at gå glip af på dansk grund.
– Jeg ved ikke, hvornår jeg kan forlade landet igen – det kan nemt tage end et år. Jeg risikerer at gå glip af min bedste venindes bryllup og ikke mindst værdifulde stunder med min farfar.