Emil og Theis vil kopiere deres opvækst: Den perfekte barndom
Det var med det lille, ny familiemedlem Hugo om bord, at familien Erichsen stævnede ud med det nye skib Wallenberg og satte kurs mod nord.
At have en baby med er ikke noget nyt for sømandsfamilien, som efter lille Hugos ankomst nu tæller fire generationer.
For både farfar Mikkel og hans tre sønner, Emil, Theis og Alfred, er nærmest vokset op på et skibsdæk, så det skal det nyeste skud på stammen naturligvis også.
Og når Theis engang bliver far, har han planer om også at følge Mikkel og Marians opskrift på børneopdragelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Theis Midé Erichsen, 26, og hans kæreste Ida er også med på Wallenberg, når turen går mod nordlys og indlandsis. (Foto: Dan Mariegaard)
Det fortalte de to brødre forleden til et arrangement på Søfartsmuseet i Helsingør.
– Der er jo ikke noget, man har mere lyst til som barn end at lave det samme som de voksne.
– Hvis far står og skyder med harpun, så vil du som seksårig også gerne med ned og snorkle og skyde med harpun.
– Og så starter du med at snorkle og spotte fisk for far, der skyder med harpun, og når du så bliver otte-ni år gammel, og du har øvet dig, så får du selv en lille harpun, og så er du pludselig med i de voksnes leg, fortalte Emil, som hellere ville lære at læse søkort og navigere end spille gameboy og lege med legoklodser.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hugo fylder et år til august. Allerede som spæd kom han med en tur på havet – ligesom hans far og farfar. (Foto: TV2)
Nu viser Emil Midé Erichsen endelig sønnen frem
Og hans tre år yngre lillebror Theis er helt enig.
– Jeg har jo også planer med mine børn, at jeg jo bare gerne vil give dem den samme barndom, jeg har haft.
– Og det er jo egentlig min største plan med mit liv, for jeg synes, jeg har haft det som blommen i et æg.
En kærlighedserklæring, der forståeligt nok gik lige i tårekanalerne på Mikkel og Marian.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Maskinmester Theis har endnu ikke fået børn, men når han engang får, vil han give dem den samme opvækst, han selv fik. (Foto: Lasse Rahbek/TV2)
Det gode liv
Hvis forældrene selv skal sætte et par ord på, hvordan de er lykkedes med at opdrage deres drenge så succesfuldt, så er det simpelt hen bare, fordi drengene er blevet inviteret med ind i voksenverdenen helt fra barnsben.
Sådan holder Beha liv i ægteskabet: Kærlighed og eventyr
– Det har været på familiens præmisser.
Vi har taget udgangspunkt i, at vi havde børn, men vi har gjort de ting, vi godt har kunnet lide at gøre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tag med familien Erichsen på nye eventyr i udsendelserne ”Kurs mod nord” hver mandag klokken 20 på TV2. (Foto: TV2/Havana Productions)
– Det har blandt andet været at sejle, stå på ski eller ligge og snorkle på et koralrev. Vi har bare taget vores børn med i det liv, vi laver, fortalte matriark og sikkerhedschef Marian, som godt har kunnet komme i tvivl om, om de har været gode nok til at sætte sig ned på gulvet og lege med børnene.
Millioner til Beha-familien
– Hvis jeg tænker langt nok tilbage, så kan jeg godt huske, at jeg har gjort det, men det har kun været i de små år – resten af tiden har de ligesom været med i det liv, som vi syntes var det gode liv. Og det er blevet til et fælles liv.