Emili Sindlev nyder varmen – og smider toppen
Emili Sindlev er ikke bleg for at dele ud af sit liv sammen med kæresten, Mads Emil Møller, som hun tidligere har lavet tv-programmet “Emili & Mads Emil” sammen med.
Lige nu nyder de to nemlig en velfortjent ferie i Saint-Tropez i Frankrig, hvor der umiddelbart er en smule – hvis ikke meget – varmere, end vi har det herhjemme.
Derfor var det umiddelbart heller ikke til at holde ud for tv-darlingen at beholde tøjet på.
Sent tirsdag aften kunne hun i hvert fald dele et billede af sig selv på sin Instagram-profil siddende på kanten af badekarret kun iført underdel.
– Film from Cannes, skriver hun blot til billedet, der allerede har fået flere end 8.000 likes, mens flere, heriblandt Sindlevs kæreste, blot har kommenteret med en ild-emoji.
Varmen er også ganske tydelig gennem skærmen.
Artiklen fortsætter under opslaget
Når Sindlev ikke viser sine smukke former frem, så ynder hun at dele sin interesse for mode med sine knap 800.000 følgere på det sociale medie.
Parret mødte hinanden under Copenhagen Fashion Week for fire år siden, og de to faldt umiddelbart pladask for hinanden.