Kendte10. marts 2022

Emily Ratajkowski fejrer sønnen – og smider tøjet

For et år siden blev supermodellen mor for første gang, og det skal naturligvis fejres

Det er præcis et år siden, at den populære 30-årige supermodel Emily Ratajkowski kunne skrive titlen ”mor” på cv’et, da hun fødte sønnen Sylvester.

– ”Sly” ankom den 8. marts 2021 på den mest surrealistiske, smukke og kærlighedsfyldte morgen i mit liv, skrev Emily dengang om sønnens ankomst.

Derfor var der da heller ikke andet end for, end også at fejre den smukke dag på ganske smuk vis i år.

Artiklen fortsætter under billedet

Emily Ratajkowski
 Foto: MEGA

Supermodellen Emily Ratajkowski fejrer sønnens etårs fødselsdag. Foto: MEGA

Eller i hvert fald ganske smuk for modellens knap 29 millioner følgere på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt en række billeder, hvor hun ikke kun hylder sønnen, men i høj grad også sig selv.

– Stort tillykke med dagen Sly/tillykke med fødsels dagen til mig/glædelig kvindernes dag til alle, skriver hun til billederne, hvor hun blandt andet ses slænge sig nøgent i et badekar.

Artiklen fortsætter under opslaget

Sønnen Sylvester får dog også lidt plads i hyldestopslaget, da supermodellen har delt et kært billede af hendes etårige søn som det sidste i karrusellen.

Ratajkowski har fået sønnen med ægtemanden, Sebastian Bear-McClard, som hun har været gift med siden 2018.

Sponsoreret indhold