Kendte5. juni 2020

En gang til: Medina takker ja til endnu en omgang "Toppen af poppen"

Sammen med et par andre gengangere har den 37-årige sangerinde sagt ja til endnu en tur på scenerne i det populære TV2-program "Toppen af poppen"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/200569_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Medina kan godt begynde at støve den akustiske guitar og sin cabasa af.

For når "Toppen af poppen" på TV2 vender tilbage til august er det med den 37-årige sangerinde på holdet.

Det populære musikprogram, hvor kendte danske kunstnere fortolker hinandens musik, kan i år fejre jubilæum. Og derfor bliver det en helt særlig og ekstra stjernespækket sæson, lover TV2.

Også Barbare Moleko, Dorthe Gerlach og Kwamie Liv er med i endnu en tur på de små intime scener, når programmet fylder ti år.

- Jeg har sagt ja, fordi jeg elsker musik, og fordi "Toppen af poppen" er så ærlig en måde at kunne fortolke musik på. Det er en legeplads, hvor man kan lege med sine 'fellow'-legekammerater, siger den 34-årige sangerinde Barbara Moleko til Ekstra Bladet.

Selv optrådte hun på stjerneholdet tilbage i 2014, mens de andre sangerinder Kwamie Liv og Medina, var på Fanø for at fortolke løs så sent som sidste år.

Ifølge Hush-sangerinden Dorthe Gerlachs instragram, så er det i denne måned, optagelserne finder sted.

"Optagelserne kommer til at foregå i Nordsjælland i juni," skriver hun under et begejstret opslag.

-Hele Danmarks musikalske underholdningsprogram “Toppen af poppen” har i ni sæsoner været stedet, hvor seerne har lyttet til nye fortolkninger af både de store og velkendte ikoner, som ingen kommer uden om, og af kunstnere, der har stået på tærsklen til deres kommende karriere. “Toppen af poppen” er blevet synonymet på billedsiden af den danske musikbranche, og det er den rolle, vi fejrer i den nye og helt særlige sæson, fortæller TV2s underholdningsredaktør Dorte Borregaard om programmerne, der nærmere bestemt skal optages i Gribskov.

https://imgix.seoghoer.dk/toppen_af_poppen_0.jpg
 (Foto: TV 2 / Mikael Rieck)

Medina og Kwamie Liv fra sidste sæson er blandt de stjerner, der vender tilbage (Foto: TV 2 / Mikael Rieck)

I løbet af årene har udsendelserne, som startede i Mexico med blandt andre Shirley, Jokeren og Eran DD, holdt sig mere og mere til smukke danske omgivelser.

Jubilæumsprogrammet kommer til at hedde “10 år på Toppen af poppen”, og her kan seerne se frem til hele 7 programmer, der blandt andet byder på hele 26 tidligere medvirkende.

Blandt de øvrige medvirkende der allerede er bekræftet tæller også Carpark North-forsanger Lau Højen, Lars Lilholt, Ida Corr og Burhan G.

TV2 kommer løbende til at afsløre, hvem der ellers er på plakaten.

Sponsoreret indhold