
En overraskelse fra himlen: Kim Kardashian fik VILD fødselsdagsgave af Kanye West
Tidligere på måneden fyldte Kim Kardashian 40 år, og hun valgte at trodse diverse corona-restriktioner ved at invitere venner og familie til en privat ø for at fejre sin runde fødselsdag.
Nu har Kim Kardashian så afsløret på sin Instagram, hvad gemalen Kanye West gav hende i fødselsdagsgave - og det er en gave, som hun hverken kan, eller nok vil, bytte.
Artiklen fortsætter under videoen
Selfie-dronningen afslører, at hendes rapper-mand fik lavet et hologram af hendes afdøde far, Robert Kardashian.
- Det var så livagtigt og vi så det igen og igen, overvældet af tårer og følelser, skriver hun om gaven, som hun beskriver som "den mest betænksomme gave nogensinde".
I videoen, som Kardashian har postet på sin Instagram, ser vi, at hologrammet af Robert Kardashian, der døde af kræft i spiserøret i 2003, sender en fødselsdagshilsen til sin datter:
- Tillykke med fødselsdagen, Kimberly. Se dig, du er 40 og voksen. Du ser smuk ud, præcis som da du var en lille pige, lyder det blandt andet fra hologrammet.

