Kendte29. oktober 2023

Endelig skete det: Amanda Guldager og Kristian Kulmbach er blevet forældre

Youtuber-parret Amanda Guldager og Kristian Kulmbach blev i fredags forældre til en lille pige
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Amanda og Kristian nåede lige at komme til Simba-prisen, før deres lille pige meldte sin ankomst. Journalist: Nickas Erik Lagerstorf
 Fotograf: Mikael Rieck

Det var med is i maven, da youtuberparret Kristian Kulmbach og højgravide Amanda Guldager i sidste uge troppede op til Simba-prisen to dage før termin.

Men det viste sig at være helt okay. For Amanda skulle nemlig gå hele syv dage over termin, før parret fik lov til at møde deres datter.

Men fredag den 27. oktober fødte Amanda deres første barn.

- Og der var du så, syv dage over termin og al ventetiden værd, skriver de på et fælles instagramopslag, hvor de begge holder i hånd med det lille nye menneske.

- Vi er meget glade og har det alle tre så godt, fortsætter de i opslaget.

Siden annonceringen er det væltet ind med lykønskninger til parret, og flere af deres youtubekollegaer har været inde at kommentere på opslaget.

Parret har tidligere kæmpet for at få et barn sammen, men desværre endte Amandas sidste graviditet med en spontan abort i uge 11.

Derfor har de også været meget åbne omkring hele graviditeten med deres datter, da de gerne vil dele rejsen med alle deres følgere.

Sponsoreret indhold