Kendte25. februar 2024

Endelig skete det: Kasper Skak og Helena Witt er flyttet ind

”Bachelor”-parret Kasper Skak og Helena Witt har for første gang overnattet i deres nye lejlighed
Helena Witt og Kasper Skak er flyttet ind i deres fælles lejlighed.
Helena Witt og Kasper Skak er flyttet ind i deres fælles lejlighed.
 Foto: Mikael Rieck

Det var noget af en nervepirrende proces.

Men til syvende og sidst lykkedes det for dem at få fingrene i lejligheden.

Den første fælles – vel at mærke.

Søndag aften kunne de så på den røde løber til filmen ”Dune: Del 2” afslører, at de har fået nyt tag over hovedet.

– Jamen vi er flyttet ind i går for alvor. Vi har sovet der i nat, fortæller en storsmilende Helena Witt til SE og HØR.

– Det er fantastisk, det er kaotisk. Det er kæmpe flytterod. Og lige nu gælder det om at være hurtig i forhold til, hvor tingene skal stå henne, fortsætter Kasper Skak.

Det strålede ud af parret, hvor lykkelige de var for endelig at være flyttet ind i den lejlighed, de kæmpede så hårdt for at få lov til at købe.

Nu er det så en anden kamp de skal kæmpe.

Hver især – mod hinanden.

For ligesom det gælder så mange andre par, der flytter ind sammen, er der ikke altid enighed om, hvad der skal ind, og hvad der skal ud.

– Vi kæmper lidt. Det er nærmest på sten, saks, papir. Der er nedlagt nogle vetoer, fortæller Helena Witt.

– Jeg har en computer inde i et rum, og den har jeg virkelig måtte kæmpe for, lyder det fra Kasper Skak.

Og det kan godt være, at han har fået lov til at have en stationær computer inde på et værelse.

Men det virker nærmeste mere til at være Helena Witt, der har størst fordel af den.

Parret fortæller nemlig videre, at hun ofte bruger den som argument for, at hun skal have ret, når det gælder andre uenigheder i forbindelse med lejligheden.

Sponsoreret indhold