Kendte20. februar 2015

Er dette den hemmelige opskrift på Coca Cola?

Du kan selv lave vidunderdrikken – med lidt held
Af af
Det kræver nok både tid og tålmodighed, hvis din Coca Cola skal smage som den originale
Det kræver nok både tid og tålmodighed, hvis din Coca Cola skal smage som den originale
 Foto: AOP



Er du fan af sodavand, kender du nok også denne følelse: Du er ved at dø af tørst, og det eneste du sukker efter, er et iskoldt glas Coca Cola. Ikke vand. Ikke Sprite. Men Coca Cola.

Den mørkebrune drik er nemlig én af de drikke, som vi for alvor kan sukke efter. Der er ét eller andet over Coca Cola, som ikke rigtig kan forklares - andet end at drikken smager fantastisk.

Folkene i Coca Cola har da også alle dage været hemmelighedsfulde, når det kommer til at fortælle, hvad der præcis er i den læskende drik - eller rettere: Den nøjagtige kombination af eksotiske krydderier og vegetabilske ekstrakter har Coca Cola aldrig ville afsløre.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b5160de0a38b42f69112d1c191d5c26d.jpg



Må jeg be' om et glas cola? (Foto: AOP)


Myten siger, at den præcise opskrift befinder sig i en sikret boks under jorden i Atlanta.

- Vi vil ikke fortælle dig, hvad der er i vores hemmelige opskrift, skriver Coca Cola selv på sin hjemmeside.

Men er opskriften nu så hemmelig, når det kommer til stykket?

Nej, det er den ikke, hvis du spørger forfatter Mark Pendercrast, ifølge det britiske medie Mirror.

Mark Pendercrast udgav i september 1993 bogen "For God, Country & Coca-Cola". I bogen har forfatteren nemlig vedlagt listen over ingredienserne, som blandt andet tæller muskatnød, koriander, vanilje og kanel.

Mark Pendergrast var på forunderlig vis stødt på den hemmelige ingrediens-liste, da han rodede rundt i Coca Colas arkiver i Atlanta i forbindelse med research til sin bog.

Her stødte Pendercrast på resterne af en lamineret bog forfattet af J. S. Pemberton, manden der opfandt Coca Cola i 1886. Og den laminerede bog indeholdt altså den hemmelige liste - og Pendercrast tog en fotokopi og vedhæftede den i sin bog.

Så ved du ikke, hvad du skal bruge weekenden på, kan du jo forsøge at lave din egen cola. Her er ingredienslisten så (hold tungen lige i munden, for den er ikke helt så let at arbejde med, som når du bager boller) - og desværre giver listen ikke svar på, om der er en speciel rækkefølge, du skal tilsætte de forskellige ingredieser. Rådet er: Prøv dig frem!

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/984d79a4bd3c4f6f9b6e0d087b96de72.jpg



Coca Cola har fået en enorm betydning over hele verden. For mange er det således først rigtig jul, når reklamen med Cola-bilen er løbet over skærmen (Foto: AOP)


Du skal bruge følgende ingredienser:

Citrat koffein: 28,349 gram (1 ounce)
Vaniljeessens: 28,349 gram (1 ounce)
Aromatisering/smagsgiver: 70,874 gram (2,5 ounce) - se opskrift nedenfor
Smagsekstrakt fra coca-planten: 113,40 gram (4 ounce)
Citronsyre: 85,04 gram (3 ounce)
Limejuice: 1 liter
Sukker: 13,6 kilo (30lbs)
Vand: 94, 6 liter (2,5 gallons)
Karamel

Opskrift på aromatisering/smagsgiver:
Du skal bruge følgende ingredienser:


Appelsinessens: 80 mins
Citronessens Lemon 120 mins
Muskatnødessens Olie Muskatnød 40 mins
Kanelessens Olie Cinnamon 40 mins
Korianderessens Olie Coriander 20 mins
Neroliessens (udvindes fra bergamotappelsinens blade) 40 mins
(1 mins er 1 dråbe).

Vaniljeessensen er sammen med de seks ingredienser til aromatiseringen kendt som "7x" - altså de syv ultra-hemmelige ingredienser, som er med til at give Coca Cola sin unikke smag.

Derfor er det med at prøve dig frem og se, om du kan finde frem til den nøjagtige kombination af de syv eksotiske krydderier og vegetabilske ekstrakter.

Held og lykke :)

Du kan se den fuldstændige opskrift på Mirrors hjemmeside her.

Sponsoreret indhold