Er Kourtney Kardashian og Travis Barker blevet kærester?
Noget tyder på, at den ældste Kardashian-søster har fundet kærligheden.
Den 41-årige Kourtney Kardashian er nemlig blevet kærester med den 45-årige Travis Barker. Det skriver People.
Det nyforelskede par skulle eftersigende have nydt en afslappende tur til det californiske Palm Springs, hvor momager Kris Jenner har et hus, Kardashian-familien ofte bruger som feriehjem.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Kourney Kardashian og Blink-182-stjernen nød en skøn weekend sammen i Palm Springs. (Foto: MEGA)
Lørdag kunne både Kourtney og den rockede Blink-182-trommeslager dele billeder fra ejendommens poolområde, og det har i den grad sat gang i datingrygterne.
- De er i Palm Springs sammen. De har været kærester i en måneds tid eller to, siger en kilde tæt på parret.
- De har været venner i lang tid, men nu er det blevet romantisk.
Både Kourtney og Travis bor til daglig i Calabasas i Californien, og Travis har flere gange gæstet Kourtneys realityserie, "Keeping Up With the Kardashians".
Travis Barker delte i weekenden den skønne udsigt fra Kris Jenner-hjemmet i Palm Springs (Foto: Instagram / Travis Barker)
Kourtney Kardashian delte senere på dagen den samme udsigt som Travis Barker, og det har sat rygterne igang. (Foto: Instagram / Kourtney Kardashian)
Tilbage i 2019 florerede der også rygter om, at de to venner skulle være blevet kærester, og dengang skød Travis lynhurtigt rygterne ned.
- Kourtney er som en elsket ven. Der er det. Jeg mener, jeg elsker hende til døde. Jeg elsker hendes familie til døde. Men ja, bare venner, sagde han dengang.
Travis Barker har steddatteren Atiana på 21, datteren Alabama på 15 og sønnen Landon på 17 med ekskonen Shanna Moakler, som han var gift med fra 2004-2008.
Kourtney har sammen med ekskæresten Scott Disick sønnen Mason på 11, datteren Penelope på 8 og sønnen Reign på 6.