Se billederne: Er Rita verdens lækreste gadefejer?
Rita Mattos
Mød 23-årige Rita Mattos. Den brasilianske kvinde arbejder som gadefejer og står hver dag op klokken 04:20 for at feje i gaderne og holde kloakkerne rene – og en typisk vagt kan sagtens være trættende 12 timer lang.
Månedslønnen er heller ikke prangende. Hver måned kan hun således hæve lige over 4.000 kroner til sig selv.
Men selvom de fleste nok ikke forbinder dette med drømmejobbet, er der altid smil at spore hos Rita Mattos. Og nu har den unge kvinde endda endnu mere at smile over.
Rita er nemlig blevet lidt af en internetsensation, efter at flere har døbt hende ”Brasiliens – eller verdens – smukkeste gadefejer”, og de smilende billeder af hende i arbejdstøjet er endda gået verden rundt. Du kan se billeder af hende øverst i denne artikel.
Og her slutter historien ikke.
Nu er hun Vogue-model
For nu vælter det også ind med alt fra datingtilbud og modeljobs til den unge kvinde, som dog tager det hele med en ophøjet ro. Hun er nemlig glad for sit job – og også en smule ærgerlig over, at mange ikke forstår, hvorfor en køn kvinde vil stille sig tilfreds med at arbejde som gadefejer.
- Jeg er meget stolt over, hvad jeg laver. Ud over at arbejde hårdt har jeg det også rigtig sjovt, siger gadefejeren til det brasilianske medie Brazil’s Extra ifølge Mirror.
4-årig blev kaldt grim i skolen – hendes svar er genialt
Blev kaldt ”ko” – nu er hun verdensberømt
Rita har nu oprettet en Facebook-side, hvor interesserede kan følge hende – og hun overvejer også, om hun skal gøre alvor af nogle af de modeltilbud, hun har fået. Den mørkhårede kvinde har nemlig altid gået med en lille modeldrøm i maven.
- Jeg vil undersøge alle de muligheder, jeg måtte få, men i sidste ende afhænger det af tilbuddet, siger Rita til det brasilianske medie ifølge Mirror og tilføjer:
- Mange af mine venner har ønsket mig tillykke og siger, at jeg fortjener at blive anerkendt. Jeg har altid drømt om at blive model, men jeg ønsker heller ikke at have for høje forventninger.
Du kan se billeder af hende øverst i denne artikel.
Hvad mener du om Rita? Deltag i debatten på vores Facebook-side. Se linket herunder.