Ericka Jane brækker kæben og smadrer tænderne i voldsom ulykke

– MEGA FUCKING NEDEREN.
Sådan lyder det blandt andet fra hende.
Forleden skulle Ericka Jane cykle på arbejde.
Men hun nåede aldrig frem.
På vej på job styrtede hun og røg med ansigtet i asfalten.
Det kostede hende en kæbe, der var brækket tre steder – og et smadret tandsæt.
Det fortæller hun i opslag på Instagram.
– Er rigtig ked af det, men prøver at holde hovedet højt. Jeg har været under fuld narkose, og fået opereret en skruer ind, fået rykket mine fortænder på plads og bliver holdt sammen med elastikker. Grum omgang, lyder det.
I opslaget deler sangeren flere billeder og videoer fra hospitalssengen, hvor hun viser skaderne frem.
Den næste tid kommer til at stå på skånekost for Ericka Jane, der tålmodigt må håbe på, at alt bliver godt igen.
Det kan godt være, at skaderne virker noget så voldsomme.
Men det kunne have endt meget være.
Og det ved hun godt.
– MIT HOVED SKETE DER IKKE NOGET MED! Jeg er taknemmelig for at det trods alt ikke værre, og at jeg har fået godt med smertestillende, og har det godt nok til allerede at være sendt hjem. Rigtig søde mennesker på “gerningsstedet” og rigtig dygtigt personale på Hvidovre og Riget. ALT GODT, skriver hun.
Kunstneren med det borgerlige navn Ericka Jane Pedersen er 28 år gammel, og hun har blandt andet lavet nummeret "Only For The Better".