Kendte18. maj 2019

Eurovision-sikkerheden bristet: Panik inden finalen

Kort før finalen forlader en række danske medier årets europæiske musikbrag
https://imgix.seoghoer.dk/files/pics/seoghoer-dot-dk/189/9453/original-106897-mgp2.jpg

Der er ikke just dømt stilhed før stormen i israelske Tel Aviv.

For få timer siden kom det frem, at sikkerheden ikke er helt til at stole på i og omkring pressecentret lige op og ned af Eurovision-arenaen.

To mænd har ifølge flere skandinaviske medier under torsdagens semifinale sneget sig ind ad en bagindgang i pressecentret – få meter fra det danske pressebord i øvrigt.

Her har de angiveligt filmet og derefter gemt sig på et toilet.

Forløbet er bekræftet af European Broadcasting Union, EBU, der står bag Eurovision Song Contest.

I første omgang fik det både svenske, norske og finske medier til at forlade pressecentret og Eurovision-området.

Og omkring klokken 20 lokal tid – to timer før finalestart – fulgte flere danske medier trop.

Heriblandt DR’s TV Avisen, Ekstra Bladet og BT.

Især blandt de skandinaviske pressefolk hersker der derfor panik her blot et par timer, inden det hele går løs.

Ifølge Ekstra Bladet tager den danske delegation, i form af DR-boss Jan Lagermand Lundme og Danmarks deltager Leonora, det foreløbig roligt – og føler sig sikre ved de israelske arrangører.

Sponsoreret indhold