Kendte1. februar 2021

Evan Rachel Wood står frem: Marilyn Manson misbrugte og manipulerede mig i flere år

Den amerikanske Brian Hugh Warner, som på scenen er kendt som Marilyn Manson, bliver nu af sin eksforlovede beskyldt for frygteligt misbrug. Fire andre kvinder stiller sig frem og bakker hende op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_54.jpg
 Foto: MEGA

Evan Rachel Wood og Marilyn Manson, som kortvarigt var forlovet i løbet af 2010, mødte hinanden, da hun blot var 18 år gammel.

Nu, i en alder af 33, står modellen og skuespillerinden frem, og fortæller om omfattende misbrug, kontrol og hjernevask, som hun blev udsat for, mens hun var kæreste med rockstjernen.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder HuffPost og Daily Mail.

Mandag prikkede ”Westworld”-stjernen selv hul på afsløringerne, da hun på sin Instagram offentligt kaldte Manson for hendes ”overgrebsmand”.

En farlig mand

”Han begyndte at ’groome’ mig, da jeg var teenager, og udsatte mig derefter for frygteligt misbrug i årevis,” skriver hun, før hun uddyber:

”Jeg blev hjernevasket og manipuleret til at adlyde ham. Jeg er færdig med at leve i frygt.”

I opslaget kalder Woods desuden sin ekskæreste for ”en farlig mand”, ligesom hun ønsker at råbe miljøer og brancher op, som har samarbejdet med ham gennem tiden.

Det ønsker hun sker, før ”han ødelægger endnu flere liv”, som hun siger.

Talspersoner for den 53-årige Manson har før afvist lignende anklager.

Låst inde

Ifølge Vanity Fair har hele fire kvinder siden bakket Evan Rachel Woods historier op med deres egne lignende erfaringer.

Disse matchende anklager inkluderer seksuelle overgreb, samt psykologisk og følelsesmæssig vold og tvang.

”Da han forførte mig, fandt jeg langsom ud af, at han også udsatte andre for tortur. Inden længe, var det mig, der blev tortureret,” lyder det fra én af de fire kvinder, Sarah McNeilly.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega648139_016.jpg
 Foto: MEGA

Manson - der altid har forstået at klæde sig på til fest - var gift med 'burlesque'-danserinden Dita von Teese mellem 2005 og 2007 (Foto: MEGA)

Hun fortsætter:

“Jeg blev følelsesmæssigt misbrugt, terroriseret og det satte sine dybe ar. Jeg blev låst inde i rum, når jeg ikke opførte mig ordentligt, sommetider tvang han mig til at lytte med, mens han var i færd med at underholde andre kvinder.

Bare rockstjerne-kommentarer

Manson var 36 år, da han og Evan Rachel Wood mødtes – altså 18 år ældre end den unge model – og på grund af parrets aldersforskel var de ofte fast stof i sladderspalterne, da de dannede par fra 2006 til 2011.

Forholdet blev også dengang beskrevet som turbulent, og Manson og Woods gik med jævne mellemrum fra hinanden.

Marilyn Manson fortalte i forbindelse med en udgivelse i musikmediet Spin, at hans sang ”I Want to Kill You Like They Do in The Movies” handlede om hans fantasier og lyster.

Især om hans on/off-kæreste Woods.

- Jeg fantaserer hver dag om at smadre hende med en hammer, lød den chokerende udmelding.

Det er udtalelser som disse, som hans bagland efterfølgende har været ude og korrigere.

De kaldte kommentarerne for dele af et ”åbenlyst teatralsk rockstjerne-interview, som skulle promovere hans nye album.”

Sponsoreret indhold