Kendte27. juli 2018

Familie mister deres knap 2-årige tvillinger i tragisk drukneulykke

En amerikansk familie i Tennessee har på tragisk vis mistet deres tvillinger, der døde efter en tragisk drukneulykke i haven sidste fredag. Deres lille pige døde fredag, mens deres dreng sov ind søndag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elijah_og_elissa.jpeg
 Foto: GoFundMe

En amerikansk familie har på tragisk vis mistet deres tvillinger, der sidste fredag druknede i familiens pool i den amerikanske delstat Tennessee.

Lille Elijah og Elyssa Orejuela, der begge ville være fyldt to år til august, blev begge fundet livløse på bunden af familiens pool fredag i sidste uge.

De blev begge hastet på hospitalet, hvor lille Elyssa blev erklæret død fredag.

Søndag døde Elijah så som følge af drukneulykken.

Det skriver det amerikanske medie Knox News.

Tvillingernes knuste mor fortæller til mediet, at sønnens organer nu er blevet transplanteret og dermed har været med til at redde andres liv.

- Jeg vil aldrig kunne forstå dette, og jeg ved ikke, hvordan jeg kan leve med smerten. Men for at redde en anden familie fra at føle samme umålelige smerte, blev Elijah i dag en superhelt. Han donerede sine organer for at redde andres liv, fortæller Amelia Weiland til Knox News.

Det var en babysitter, der fandt børnene i poolen fredag formiddag omkring klokken 10.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elijah_og_elissa.jpeg
 Foto: GoFundMe

Lille Elijah og Elyssa Orejuela ville være fyldt to år til august. De var hinandens et og alt, fortæller moderen. Foto: GoFundMe

Hun har fortalt, at der kom et tredje barn til huset, hvorefter hun i et kort øjeblik mistede tvillingerne af syne. Hun fandt dem kort efter i den dybe ende af familiens pool-

En tilkaldt ambulance hastede begge børn på et nærliggende børnehospital, hvor lille Elyssa blev erklæret død fredag. To dage senere døde Elijah så.

Søndag døde Elijah så som følge af drukneulykken.

Efterfølgende har medlemmer af familien oprettet en GoFundMe-side, hvor der bliver samlet ind til begravelsen af de to små tvillinger. Der er allerede blevet indsamlet mere end 23.000 dollars.

Moderen har takket offentligheden for den overvældende støtte og kærlighed, som familien har modtaget i kølvandet på den tragiske ulykke:

- Jeg kan ikke takke nok for støtten, vi har fået og tanken om at vide, at vores babyer var elsket så højt af så mange og berørte så manges liv. Vi vil også gerne takke personalet på Children’s Hospital for at vise os så megen medfølelse, fortæller Amelia Weiland til Knox News.

Sponsoreret indhold