Kendte8. december 2020

Familien Kardashian taber retssag

Den tidligere realitystjerne Blac Chyna, 32, vinder retssag over produktionsfirma og Kardashian-klanen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan måske være vanskeligt at forestille sig, at man får meget ud af at sagsøge medlemmer fra den celebre Kardashian-familie.

Men Blac Chyna, som tidligere har dannet par med Rob Kardashian, har netop sejret i en retssag over familien.

Det tidligere par havde for år tilbage deres egen realityserie, ”Rob & Chyna”. Og en sæson to blev da også optaget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotossix054695.jpg
 (Foto: MEGA)

Rob Kardashian og Blac Chyna tilbage i maj 2016, mens kærligheden stadig var intakt. Foto: MEGA

Showet blev imidlertid ikke sendt, fordi Rob Kardashian og Blac Chyna gik fra hinanden.

Og det er således optagelserne fra programmet, som den tidligere realitystjerne vil have fingre i. Og det samme gør sig desuden gældende med enkelte optagelser fra ”Keeping Up With the Kardashians”, som aldrig er blevet vist for offentligheden.

Noget, der ikke ligefrem får familien til at juble.

Blac Chyna vil have fat i optagelserne, fordi flere af dem angiveligt viser, hvor forelskede det dengang forlovede par var, mens Chyna samtidig var midt i en medicinsk behandling.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/khphotos777969_1_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Og nu er produktionsfirmaet, som står bag optagelserne, Bunim/Murray, således blevet pålagt at overdrage optagelserne.

Blac Chyna vinder altså den kamp, hun har kæmpet siden 2017.

Det skriver Page Six.

Rob Kardashian og Chyna gik fra hinanden tilbage i december 2016 og har sammen datteren Dream.

Siden bruddet har der floreret adskillige rygter om blandt andet stoffer og trusler – og parret har desuden kæmpet diverse kampe om forældremyndigheden over deres fælles datter.

Sponsoreret indhold