Familien melder ud: Sådan tager de afsked med Ulf Pilgaard
Et liv i humorens tjeneste
LÆS OGSÅ: Merete Mærkedahl røber: Det drak Ulf Pilgaard altid
Mandag mistede Danmark en af de helt store revystjerner.
Her gik den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard nemlig bort i en alder af 83 år. Det skete efter kort tids sygdom.
Til SE og HØR oplyser familien nu, hvordan der skal tages afsked med Ulf Pilgaard.
- Han skal stedes til hvile fra Messiaskirken i Charlottenlund fredag den 8. november klokken 12.30, fortæller Helle Hammer, der er PR-rådgiver, på vegne af familien.
Hun oplyser videre, at ceremonien bliver privat, men at pressen er velkomne udenfor kirken.
Vil ligge ved siden af Gitte
Ifølge B.T. fortalte Ulf Pilgaard forud for sin død, at han ønskede at hvile side om side med hustruen Gitte, som han mistede tilbage i 2016. Hun er begravet på Hellerup Kirkegård.
Det sagde han i erindringsbogen "'Hellere halvgammel end heldød'.
- Jeg er ikke længere bange for selve døden, kun det fysiske farvel, og jeg ved, at jeg skal ligge ved siden af Gitte på Hellerup Kirkegård, når den drømmeløse søvn kommer.
- Billedkunstneren Stine Ring Hansen har lavet en smuk gravsten, hvor Gittes navn står som det eneste. Gitte Vibeke Pilgaard. Og nedenunder er der plads til mit, fortalte han i bogen.
Ulf Pilgaard døde af et hjertestop mandag den 28. oktober. Han efterlader sig sønnen Christian, svigerdatteren Merete samt to børnebørn.