Familietragedie: Caroline Fleming i bitter strid med sin søster
Bag slotsmurene på Valdemars Slot på Tåsinge udspiller sig et sandt familiedrama.
Berlingske har talt med kilder og har fået aktindsigt i en sag, der beskriver en bitter strid mellem Caroline Fleming, 45, og hendes søster Louise Iuel Albinus.
Ifølge avisens oplysninger vil tv-baronessen ikke godkende årsregnskabet i Valdemars Slot Gods A/S, selskabet bag slottet, og det kan i yderste konsekvens sende selskabet i tvangsopløsning, og Valdemars Slot kan blive sat til salg.
Caroline Flemings advokat Martin Kruhl fra firmaet DLA Piper bekræfter over for Berlingske, at hun ikke har godkendt årsregnskabet. Meldingen kommer en dag efter, regnskabet skulle være indleveret til Erhversstyrelsen.
I mange år har der været tumult omkring arvefølgen, når det kommer til Valdemars Slot, ligesom familien har kæmpet for at holde økonomien oven vande.
Derfor overraskede det, da årsregnskabet december sidste år viste et overskud på 150.000 kroner efter mange år med underskud.
Den konklusion er Caroline Fleming dog ikke enig i. Rådgiverhuset PwC har efter Flemings ønske gransket regnskabet, og nu er overskuddet vendt til et underskud på 270.000 kroner, ligesom Louise Iuel Albinus har optaget et ulovligt lån.
Caroline Fleming nægter dog stadig at godkende det nye årsregnskab, som skulle være indleveret til Erhvervsstyrelsen senest den 19. maj for at undgå tvangsopløsning.
Artiklen fortsætter under billedet
Caroline ligger i bitter strid med sin lillesøster Louise. Foto: ALLER Media DK
Caroline Fleming og søsteren Louise "Duddi" Iuel Albinus er 12. generation på Valdemars Slot.
Da Fleming tilbage i 2011 blev skilt, blev det meldt ud, at det var hendes dengang syv-årige søn Alexander, der skulle arve det sydfynske slot.
Da Niels Krabbe Iuel-Brockdorff døde i 2017, blev slottet ikke overdraget til den unge Alexander. To år senere meldte søstrene ud, at tog over. Louise og hendes mand ville stå for driften, mens Caroline Fleming boede i London.