Kendte7. september 2016

Fan deler vild teori om "Grease": Plausibel eller latterlig?

Var det hele bare noget, som Sandy drømte?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.28790092.jpg
 Foto: All Over

Nogle gange dukker der vilde teorier op om vores favoritfilm, og denne teori er en af de ret vilde.

En bruger på Reddit kommer nemlig med en teori om "Grease", og hvis den er sand, så bliver filmen aldrig den samme igen.

- I starten af filmen ser vi Danny og Sandy, der mødes på stranden. Senere fortæller Danny igennem sang, at de mødtes første gang, da "Danny reddede hendes liv - hun druknede nærmest", skriver Reddit-brugeren.

Og teorien går så på, at Sandy rent faktisk druknede den dag på stranden.

- I det hun druknede, mistede hendes hjerne luft, og hun havde en vild komafantasi, der involverede en sommerflirt, Danny, og de delte et magisk år i gymnasiet sammen. Fantasierne bliver vildere og vildere som tiden går, indtil Danny forsøger at genoplive hende på stranden, og hun ser sig selv flyve til himmels i hendes sidste levende øjeblik, skriver Reddit-brugeren altså.

Så skal man tro teorien, så er Sandy faktisk ved at dø under hele filmen, og det sidste øjeblik vi ser, er øjeblikket, hvor Sandy dør.

En anden Reddit-bruger vælger at bakke op om teorien, da sidste linje i sangen "Look at me it's Sandra Dee(reprise) er: "Farvel til Sandra Dee".

Men hvad tænker du? Tror du på teorien, eller er den for god til at være sand?

Stem herunder

Sponsoreret indhold