Kendte22. februar 2022

Fanget på kamera: The Weeknd kysser på ny kvinde

Der blev ikke sparet på mundvandet til The Weeknds fødselsdag i Vegas forleden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled45.jpg

Så er der endnu engang nyt i The Weeknds kærlighedsliv.

Den 32-årige sanger med det borgerlige navn Abel Makkonen Tesfaye er i hvert fald blevet spottet i hed omfavnelse med en ny kvinde.

En kvinde, der hedder Simi Khadra, og som er en berømt influencer og DJ.

Det er TMZ, der har fået fingrene i en optagelse af The Weeknd, hvor man kan se ham dele mundvand med 29-årige Khadra.

Se videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

Ifølge TMZ fandt The Weeknds kysseri sted lørdag aften i Vegas, hvor sangeren holdt fødselsdag for sig selv.

Der har tidligere været spekulationer omkring, at han og Simi Khadra er mere end blot venner, og det tyder på, at spekulationerne har været korrekte.

Det er dog ikke mere end få måneder siden, at The Weeknd blev kædet romantisk sammen med Hollywood-stjernen Angelina Jolie.

De to blev spottet sammen flere gange i offentligheden, og sangeren kastede selv yderligere brænde på bålet så sent som i januar, da han udgav sit nyeste album, Dawn FM'.

Her synger han nemlig følgende i sangen 'Here We Go... Again':

"My new girl, she's a movie star", hvilket på dansk som bekendt betyder: "Min nye pige er en filmstjerne".

Hverken The Weeknd eller Angelina Jolie har dog bekræftet, at de har dannet par. Angelina Jolie har direkte afvist at kommentere rygterne.

The Weeknd har tidligere dannet par med kendisser som Bella Hadid og Selena Gomez.

Sponsoreret indhold