Fans amok: Brad Pitt og Jennifer Aniston genforenet
Fans af Brad Pitt og Jennifer Aniston er gået amok på Twitter, efter de to eks'er deltog i en direkte gennemlæsning af manuskriptet til 80'er-klassikeren "Fast Times at Ridgemont High" – der på dansk har titlen "Øl, fis og rockmusik".
Gennemlæsningen, der foregik over Zoom og blev sendt direkte på Facebook, havde også Julia Roberts, Sean Penn og Morgan Freeman med på linjen, men det var de to tidligere ægtefolk, der løb med al opmærksomheden.
Allerede da Pitt og Aniston skulle hilse på hinanden stod det klart, at de to, der var gift frem til 2005, stadig har kemi.
Artiklen fortsætter under tweetet
- Hej, Aniston, siger den 56-årige skuespiller kækt til sin ekskone.
- Hej, Pitt, lyder svaret fra 51-årige Aniston.
- Hvordan har du det?, spørger Brad.
- Jeg har det godt, skat, hvordan har du det?
- Jeg er okay.
Eks'ernes ordudveksling har fået Twitter til at flyde over med kommentarer om de to skuespillere:
- Officielt det sødeste øjeblik i 2020, skriver en fan.
- Jeg var ikke engang gammel nok til at gå op i Brad Pitt og Jennifer Aniston, da de var sammen, hvorfor får det her mig til at skrige?, lyder det fra en anden.