Kendte2. maj 2022

Fans er stensikre: Kim Kardashian dukker op i denne ikoniske kjole til årets Met Gala

Den kurvede kendisgodte Kim Kardashian er kendt for at gå all in, når Anna Wintour inviterer til velgørenhedsgalla. Flere fans gætter på, at hun i år ankommer iført verdens dyreste kjole
https://imgix.seoghoer.dk/mega852934_009.jpg
 Foto: MEGA

Det er de helt store stjerner, der pryder gæstelisten, når Vogue-redaktør Anna Wintour hvert år slår dørene op for hendes storslåede velgørenhedsarrangement Met Gala.

Hvert år har sit eget tema, og i år er temaet ”Gilded Glamour” med reference til New Yorks guldalder, som løb fra 1870 til 1890.

Mange kendisser går op i den storslåede galla, som holdes traditionen tro på the Museum of Modern Art i New York, og går all in på at ramme temaet.

De fleste husker nok, da Kim Kardashian sidste år helt rutineret rendte med rampelyset, da hun dukkede op til Met Gala iført et sort Balanciaga catsuit, som dækkede alt inklusive ansigtet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/upiphotostwo821056.jpg
 Foto: MEGA

Kim, er det dig? Kardashian-søsteren tiltrak sig enorme mængder opmærksomhed til Met Gala 2021 (Foto: MEGA)

Det var med andre ord kun hendes bemærkelsesværdige timeglassilhuet, der afslørede hvem der gemte sig under den stramme dragt. Men temaet ”Heavenly Bodies” må man sige var ramt lige i den velpolstrede røv …

Det bliver derfor svært for ”Skims”-grundlæggeren, hvis hun har ambitioner om at overgå sig selv, når hun i aften tropper op på den røde løber. Men hvis hendes fans får ret i deres antagelser, bliver hun med garanti aftenens helt store samtaleemne.

For fanskaren har ifølge det amerikanske medie HITC udviklet lidt af en teori, og den lyder lovende.

Låner verdens dyreste kjole

Spørger man de inkarnerede fans, låner Kim Kardashian den ikoniske kjole, som det vel nok største sexsymbol gennem tiderne, Marilyn Monroe, som ligesom Kardashian var kendt for sine sexede former.

Der er tale om den krystalbesatte, gennemsigtige, hudfarvede, kropsnære kreation, som Monroe havde på, da hun sang fødselsdagssang for præsident John F. Kennedy i 1962.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_monroe.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Uh la la ... Det er ikke svært at forestille sig Kim Kardashian i denne kreation (Foto: Ritzau Scanpix)

Den ikoniske kjole, som er designet af Jean Louis, er en del af udstillingen på Ripley’s Believe it or not-museum i Orlando i den amerikanske delstat Florida, men hvis teorien holder, er kjolen forsvundet fra udstillingen for at tage med Kim Kardashian til Met Gala.

Beviserne synes at tale for sig selv.

Den mellemste Kardashian-søster og hendes kæreste Pete Davidson blev nemlig spottet på det førnævnte museum så sent som den 23. april. Her tilbragte parret ifølge the Sun tre stive timer uden at have andre ærinder i storbyen.

Når man så lægger ovenstående information sammen med, at hun for nylig sagde til Access Hollywood, at hun stadig var i gang med at finde ud af, hvad hun skal have på, fordi det afhænger af, om hun kan passe kjolen, da den ikke kan rettes til, så tyder alt på, at hun tropper op i Marilyn Monroes aflagte kreation.

Kjolen har været udstillet på Ripley’s Believe it or not-museum siden november 2016, hvor museet betalte fem millioner dollars for den. Det gør den dermed til den dyreste kjole i verden.

Spændingen bliver udløst i aften, når det årlige Met Gala løber af stablen. SE og HØR dækker naturligvis den stjernespækkede begivenhed.

Sponsoreret indhold