Fans går amok: Taylor Swift fik besøg af kæresten Travis Kelce på scenen
LÆS OGSÅ: Prins William på slap line: Danser løs til Taylor Swift-koncert
De seneste dage har superstjernen Taylor Swift spillet den ene udsolgte koncert efter den anden – og det har bestemt ikke været en kedelig fest!
Højdepunktet indtraf måske søndag – under hendes tredje koncert på det ikoniske Wembley Stadium i London. Her overraskede den 34-årige ”Fortnight”-sanger nemlig alt og alle, da hun pludselig havde kæresten Travis Kelce ved sin side.
NFL-stjernen var klædt i jakkesæt og tophat, da han indtog scenen under nummeret "I Can Do It With a Broken Heart” – og synet af ham vakte naturligvis en hel del jubel hos de tusinder af koncertgæster.
Publikum gik dog for alvor amok, da den 34-årige sportsstjerne ganske elegant løftede Taylor Swift og bar hende af scenen.
Du kan se videoen lige her: