Fans i chok: Hvad sker der for Liam Paynes ansigt?

Da Liam Payne, 29, torsdag gik på den røde løber, vakte det stor opsigt.
Ikke fordi han støttede op om sin tidligere One Directions-kammerat Louis Tomlinsons nye film "All Of Those Voices", men fordi hans ansigt så markant anderledes ud.

Og fans var da heller ikke sene til at ty til Twitter for at lufte deres teorier om, hvad der mon var sket med sangstjernens ansigt.
– Liam Payne har fået en fuld ansigtsoperation, respekter det, skriver en fan.
– Jeg kan stadig ikke tro, at Liam Payne har fået fjernet fedtpuderne i sit ansigt, konstaterer en anden.
Over for Daily Mail vurderer dr. Mo Hamed, hvad der er sket med Paynes ansigt:
– Det ser ud til, han har fået noget filler i kæbelinjen for at få dem til at se mere markerede ud, vurderer han og tilføjer, at netop den behandling er yderst populær blandt mænd i hans klinik.
Payne har tidligere fortalt om, hvordan et misbrug af piller og sprut fik hans ansigt til at se oppustet ud:
– Der var nogle billeder af mig på en båd, og jeg var helt oppustet, og jeg kalder det min piller-og-sprut ansigt, fortalte han tilbage i 2021.