Kendte29. januar 2021

Rygterne svirrer: Skal Ariana Grande optræde ved Super Bowl?

Der er godt gang i rygtebørsen op til The Weeknds ”Halftime Show” ved årets Super Bowl næste søndag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Én ting er sikkert. Den 30-årige megastjerne The Weeknd skal stå for det helt store pausebrag mellem NFL-kampene ved årets helt store sportsbegivenhed den 7. februar.

Men detaljerne omkring showet bliver nu heftigt diskuteret – ikke mindst på de sociale medier mellem fans af den unge amerikanske popstjerne Ariana Grande.

For når canadiske sanger med det borgerlige navn Abel Makkonen Tesfaye går på scenen, bliver det så monstro med Grande som gæstesolist ved sin side?

Sladderen gik, og fans af begge stjerner synes at have fundet endeligt bevis i et nyligt udgivet highlights-album, som The Weeknd har sluppet før sin karrieres foreløbige højdepunkt på stadion i Tampa Bay.

De i alt 18 sange udgives altså traditionen tro som en slags opvarmning - som en form for setliste i og for sig - før showet.

Afsløret af setliste?

På albummet findes hans 2014-duet med selvsammen Ariana Grande – ”Love Me Harder” – og det har altså fået internettet til at forvente et prominent besøg fra den 27-årige popsild.

”No way, jeg er spændt. Det her har bare ikke at være en joke,” lyder det som reaktion på sladderen, der kort efter albummets offentliggørelse startede på Twitter.

En anden fan tilføjer selvsikkert:

”De er nødt til at have hende, hvis de skal optræde med nummerets omkvæd. De kan ikke lave det uden omkvæd.”

Gæstestjerner forventes

Flere er dog i kommentarerne nervøse for, om en gæsteoptræden fra Grande ville betyde, at hun så får sværere ved selv at headline ved en fremtidig Super Bowl – ligesom store stjerner som Beyoncé, Coldplay, Lady Gaga og Katy Perry før har gjort det.

Dog påpeger andre kvikt derunder, at verdensstjernen Queen Bey jo både har været hovednavn og special guest.

Rygterne får kun yderligere luft under vingerne, da artister ved halvlegen i Super Bowl-begivenheden har en lang tradition for at overraske deres publikum med andre store stjerner på scenen.

https://imgix.seoghoer.dk/mega567814_005.jpg
 Foto: MEGA

Seere ved årets Super Bowl kan godt se frem til et spektakulært show - Ariana Grande-besøg eller ej (Foto: Mega)

Beyoncé trak sine Destinys Child-kollegaer med på scenen, Bruno Mars inviterede Red Hot Chili Peppers i 2014, og Lenny Kravitz og Missy Elliott var med Katy Perry året efter.

Udover samarbejdet på ”Love Me Harder” er The Weeknd desuden medvirkende på Ariana Grandes nyeste album, ”Positions” fra forrige år.

Her synger de sammen på nummeret ”Off The Table”.

Se de to megastjerners kæmpehit - som måske snart kan opleves ved Super Bowl-showet - her:

Sponsoreret indhold