Fans krydser fingrene: Er dette tegnet på, at Rihanna hiver Beyonce ind til Super Bowl?
SENESTE: Sådan gik minikoncerten
Når der fløjtes til pause i Super Bowl i, er det Rihannas tid til at få den fulde opmærksomhed fra samtlige seere.
Den 34-årige sangerinde har indtil videre gået meget stille ved dørene i forhold til alle detaljer.
Sidste år delte mange hiphop-stjerner scenen, og det er oftest mere end blot en artist, der ender med at gå på scenen.
Men hvilke gæstende stjerner som der bliver hivet ind, bliver langt fra altid afsløret inden de står på scenen.
Om Rihanna derfor har valgt at gå helt solo eller hive en artist eller to ind, er derfor et af nattens helt store spørgsmål.
Flere har spekuleret i, hvorvidt Beyonce ville være en del af halftime-showet.
41-årige Beyonce indtog scenen i 2013 alene, men med gæsteoptræden fra Destiny’s Child-medlemmerne Kelly Rowland og Michelle Williams.
I 2016 var hun igen at finde til halftime-showet. Denne gang i selskab med Coldplay og Bruno Mars.
Nu har en video fra State Farm Stadium i Arizona pustet til rygterne.
Her ankommer Beyonces mand Jay-Z sammen med datteren Blue Ivy til stadion.
Men uden Beyonce.
Og det har i den grad fået mange fans til at spekulere i, om årsagen til dette er, at Beyonce er ved at gøre sig klar til at deltage i halftime-showet.
Rihanna har inden sin helt store aften afsløret, at hun har genset Beyonces optræden flere gange for at forberede sig til sit show.
Nu må tiden vise om 2023 bliver tredje gang, hvor Beyonce får lov til at gå på scenen til halftime-showet til Super Bowl.