Fans overbeviste: “thanK you aIMee” handler om Taylor Swifts fejde med Kim Kardashian
LÆS OGSÅ: 14 år gammel fejde: Taylor Swift har aldrig fået en undskyldning fra Kim Kardashian
Stridsøksen snitter ikke engang jordoverfladen, hvis man skal tro fans af Taylor Swift. De mener nemlig, at det dugfriske nummer "thanK you aIMee" handler om Kim Kardashian.
De to blev uvenner, efter Taylor Swift revsede Kanye West for at udgive et nummer, hvori han blandt andet siger, at han gjorde hende berømt. Efterfølgende delte Kim Kardashian et klip, hvor man hører Taylor godkende netop den linje i sangen.
I nat udgav Taylor Swift så sit seneste album, som endda findes i en version med ekstra mange numre – og på det ligger sangen "thanK you aIMee", som lugter lidt af, at popstjernen på ingen måde har lagt fejden med influenceren bag sig.
Læser man kun de store bogstaver i titlen, står der KIM – og sangen handler om at blive mobbet, som netop var den følelse, Taylor Swift fik fra hende og Kanye.
Dele af teksten lader også til at referere til Kardashian-søsteren. I andet vers synger Taylor:
– Det var ikke en retfærdig kamp. Hver gang Aimee trampede hen over min grav. Og så lavede hun overskrifter i den lokale avis og grinede af hvert lille skridt, jeg ville tage.
I omkvædet lyder det:
– Alt imens du sendte slag af sted, var jeg i gang med at bygge noget. Og jeg kan ikke tilgive den måde, du fik mig til at føle. Jeg skreg "fuck dig, Aimee" mod nattehimlen, mens blodet fossede. Men jeg kan ikke glemme den måde, du fik mig til at hele på.
Lyt til teksten her:
Kræver offentlig undskyldning
Det er otte år siden, at et telefonopkald mellem Taylor Swift og Kanye West lagde internettet ned.
Uenighed om hvorvidt Kanye West havde forelagt sangerinden de kontroversielle linjer "I feel like me and Taylor might still have sex // Why? I made that bitch famous", tilskyndende Kim Kardashian, der på daværende tidspunkt var gift med rapperen, til at udgive en videooptagelse af telefonopkaldet.
På de sociale medier blev Taylor Swift stemplet som en løgner og en slange – særligt efter Kim Kardashian valgte at sende sangerinden en stikpille med slange-emojis på Twitter.
Men for fire år siden kom videoen igen op til overfladen – denne gang i dens fulde længde.
Og pludselig fik piben en anden lyd, da folk på de sociale medier beskyldte Kim Kardashian for at havde udeladt en vigtig del af videoen, der mere eller mindre bekræfter Taylor Swifts forklaring.
Men selv flere år efter har de to kvinder stadig ikke begravet stridsøksen.
Ifølge TMZ har Kim Kardashian aldrig sagt undskyldt til Taylor Swift, der for nylig har fortalt, at hele miseren sendte hende ned i et mørkt hul.
– Jeg flyttede til et fremmed land. Jeg forlod ikke huset i et år. Jeg var bange for at tale i telefon. Jeg skubbede de fleste mennesker i mit liv væk, fordi jeg ikke stolede på nogen længere. Jeg røg virkelig, virkelig langt ned, lød det fra sangerinden i et interview med Time Magazine.