Kendte14. december 2020

Fauli er blevet finansfyrste

Den 57-årige filminstruktør hiver millioner ud af sit firma, hvis formue er drastisk reduceret i løbet af de seneste tre år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren-fauli.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Søren Fauli behøver ikke handle i Normal for at få råd til dagligdagens fornødenheder.

Den 57-årige filminstruktør solgte for nogle år siden sine aktier i butikskæden Normal, og det forgyldte ham i en grad, at han ikke behøver arbejde mere - og ifølge det seneste regnskab for hans anpartsselskab Dauli Film, så har han da også nedprioriteret den del i sit liv.

Indtjeningen på den almindelige drift i Dauli Film løb kun op i 276.906 kr. i regnskabsåret 2019/2020, der blev afsluttet 30. juni.

Dertil kommer finansielle indtægter, der rundede 1,9 mio. kr.

Der mangler ikke penge i selskabet, så der blev ligesom forrige år hævet godt en million kr. i løn - formentlig til Søren Fauli selv samt en medarbejder.

Desuden har finansfyrsten Fauli bevilliget sig selv et udbytte på tre mio. kr. - så det skal nok gå altsammen.

Ved afslutningen af regnskabsåret var formuen i Dauli Film 48,7 mio. kr. For tre år siden blev pengetankens indhold optalt til 63,8 mio. kr. Formuen er således blevet 15 mio. kr. mindre på tre år.

Sponsoreret indhold