Felix Smith taler ud om adhd: Han er langt fra alene
For halvandet år siden blev tv-vært Felix Smith udredt og diagnosticeret med adhd.
Det er han langt fra den eneste kendis, der offentligt har talt om. Flere andre danske stjerner lider af samme diagnose og har ligeledes talt om den offentligt.
Fem måneder efter hendes søn Nicholas, som hun har med Nicklas Bendtner, fik konstateret adhd, fik hun også selv diagnosen.
- Jeg har haft alt for travlt med at have adhd til overhovedet at skænke det en tanke.
- Diagnosen er stadig et meget nyt territorie for mig. I det øjeblik jeg delte diagnosen med mine tætteste veninder, sagde de med det samme: "Det har vi da vidst i mange år", fortalte hun i 2021.
Sus Wilkins er danser, skuespiller, influencer og står sjældent stille ret længe ad gangen.
Det passer hende bedst, at hendes arbejdsliv er mangefacetteret, har hun tidligere fortalt til lokalavisen.
- Jeg har også noget adhd. Så jeg har svært ved at lave det samme i lang tid.
I 2017 fortalte Jesper "Jokeren" Dahl, at han havde lagt sit liv om. Da han fandt ud af, at han lider af adhd, var der således en masse brikker, der faldt på plads for ham.
- Jeg har fået en adhd-diagnose, og det har betydet, at jeg pludselig forstår, hvorfor jeg har haft brug for at fylde mig med så mange rock'n'roll tilsætningsstoffer gennem livet.
- Nu er jeg korrekt medicineret, så mit liv ser helt anderledes ud. Det føles lidt som et mirakel. Men det er lidt ærgerligt, at jeg først skulle finde ud af det nu, for jeg forstår mit liv meget bedre, alt fra min skolegang til mit voksenliv giver mening for mig, sagde han dengang.
Psykiateren grinede nærmest, da Mette Cornelius havde udfyldt et skema under sin udredning for adhd, har sportsværten fortalt i et stort interview med Psykiatrifonden.
Forinden havde hendes søn Vester fået diagnosen, og i Mette havde i flere måneder mistænkt, at hun også havde adhd. Derfor tog hun ikke beskeden fra lægen så tungt. Til at starte med.
Men da hun ringede til sin mor fra bilen, pressede følelserne sig på.
- Jeg kom til at tænke på den unge version af mig, som flyttede hjemmefra og skulle klare sig selv. Hvor meget jeg bøvlede med alle mulige ting. At organisere mit liv, min hverdag, lave mad.
- Jeg ville ønske, jeg havde vidst, hvorfor jeg ikke kunne dét, som så mange så ud til at kunne.
Linse Kessler talte første gang om adhd i programmet "Linse på tur", hvor hun var på tur med Manu Sareen, som selv lider af adhd.
Deres samtale fortsatte i "Familien fra Bryggen", hvor Linse senere afslørede, at hun blot ved at snakke med en psykiater, var blevet diagnosticeret.
I en spørgerunde sidste år åbnede Stephanie "Geggo" Salvarli op om den diagnose, hun fik stillet for år tilbage.
- Det er rigtigt, at jeg i en ung alder blev diagnosticeret med adhd.
- Det er ikke noget, jeg hverken er medicineret eller er i behandling for, ej heller er det noget, jeg taler så meget om, forklarede Geggo dengang og stillede spørgsmålstegn ved, om hun stadig har det.
I 2019 talte Barbara Moleko ud om sin adhd-diagnose i podcasten "Diagnosen". Hun afslørede dengang, at hun allerede som barn fik diagnosen, men det er først de senere år, hun er begyndt at tale åbent om sin lidelse, som hun ser som en superkraft.
Manu Sareen følte sig mærkelig i sin barndom og ungdom.
Da han var 51, fik han diagnosen adhd og fandt ud af, at det var opmærksomhedsforstyrrelsen, der havde fået ham til at føle sig anderledes. Det har han tidligere fortalt til Femina.
Da han fik diagnosen, skulle han lige sluge den, men i dag er han formand for adhd-foreningen og bestyrer podcasten "ADHD", hvor han taler med andre om at leve med adhd.