Fem tiltalt efter Matthew Perrys død: Her er de konfiskerede beviser
LÆS OGSÅ: Her er de grufulde sms-samtaler mellem Matthew Perrys læger
Fem personer er tiltalt for medvirken i den ketaminhandel, der førte til "Venner"-stjernen Matthew Perrys død. Heriblandt flere læger og en pusher. Sidstnævnte, Jasveen Sangha, går også under kaldenavnet "Ketamindronningen", og nu har anklagemyndigheden frigivet billeder af de beviser, de har konfiskeret i sagen.
Heriblandt fotos af Jasveen Sanghas lager af forskellige stoffer, som er fundet i hendes "stash house" i North Hollywood.
Billederne er taget 15. august og viser et lager af metamfetamin og ketamin samt kontanter, som Matthew Perrys assistent angiveligt betalte lægen Salvador Plasencia med for at få ketamin.
Der er også et foto, som efterforskere mener blev sendt af Salvador Plasencia, som viser ketamin, som lægen Mark Chavez fik fat i ved hjælp af falske recepter.
Sidst er der et billede af hætteglas uden mærkater, som Matthew Perrys bekendte, Erik Fleming, skal have sendt til skuespillerens assistent, Kenneth Iwamasa for at vise "hvordan de ser ud".
Tidligere kom det frem, at Jasveen Sangha ifølge anklageskriftet kendte alt til risikoen ved den ketamin, hun solgte.
I en sms fra en kundes familiemedlem til pusheren lød det:
– Den ketamin, du solgte til min bror, slog ham ihjel. Det står som dødsårsagen.
Herefter åbnede Jasveen Sangha angiveligt Google og skrev: "Kan ketamin blive oplyst som dødsårsag".
Se billederne fra anklagemyndighederne i galleriet her: