Kendte28. februar 2019

Fie Laursen maner graviditetsrygter i jorden

Et billede på Instagram har fået bloggerens mange følgere til at tro, at hun venter sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fie-laursen-25022018.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Fie Laursen må lægge ører til lidt af hvert - senest er hun blevet bestormet med spørgsmål om, hvorvidt hun er gravid.

Den 22-årige influencer lagde i går et billede på Instagram, der straks fik hendes mange følgere til at spørge, om hun var med rogn.

Artiklen fortsætter under billedet.

På billedet står hun i en stram pailletkjole med en masse balloner i den ene hånd.

- Balloner til min baby, skriver hun til billedet.

Og den udmelding har fået mange af hendes over 262.000 følgere til tasterne.

- Er du gravid?, lyder det fra brugeren simo478e.

- Undskyld, er du gravid, stemmer brorz.dk i.

De mange nysgerrige spørgsmål har fået Fie Laursen til én gang for alle at mane graviditetsrygterne i jorden på sin Instagram story.

- Nej, jeg er ikke gravid - det er som om, folk bare prøver at gøre mig ked over min egen krop, siden I bluver ved med at spørge, når jeg også har svaret på billedet, skriver hun på sin Instagram story.

- Også rystende, at man som kvinde i 2019 ikke kan have lidt på maven, uden man skal spørges, om man er gravid... Hav da lidt respekt. Og folk undrer sig over, hvorfor så mange influencers udvikler spiseforstyrrelser og facetuner dem selv, lyder det harmt fra bloggeren.

Tidligere på måneden viste Fie Laursen sin nye kæreste frem.

- Jeg kan ikke længere holde manden hemmelig, som har gjort mig så lykkelig og tryg - og som har været min kæreste i et stykke tid, uden I har vidst det. Jeg har fundet mig en, der heler min fortid og styrker min fremtid - og for det er jeg så taknemlig og lykkelig, skrev Fie til et billede, hvor hun sad med sin nye kæreste.

Den heldige fyr hedder Frederik Skovbjerg.

Sponsoreret indhold