Kendte21. oktober 2022

Fie Laursen skal for retten: Blev væk sidste gang

Skal bruge valgdagen på at forsvare sig imod anklager om ulovlig markedsføring på de sociale medier
Fie Laursen er tiltalt for at have brudt markedsføringsloven på de sociale medier i flere tilfælde. Efter sit sygefravær sidste år, skal hun snart møde op i Københavns Byret for at få sagen afgjort.
Fie Laursen er tiltalt for at have brudt markedsføringsloven på de sociale medier i flere tilfælde. Efter sit sygefravær sidste år, skal hun snart møde op i Københavns Byret for at få sagen afgjort.
 Foto: Jesper Sunesen/Aller Foto

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Bloggeren og OnlyFan-stjernen Fie Laursen kan godt begynde at pakke kufferten og vende snuden mod nord.

For efter amatørpornostjernen sidste år udeblev fra et retsmøde, er sagen mod hende nu sat i kalenderen hos Københavns Byret.

Og hun kan med fordel ordne flere ting under sin smuttur fra hjemmet i Spanien til Danmark. Retsmødet holdes nemlig på valgdagen, tirsdag 1. november.

Sidste år begrundede Fie Laursen sit fravær med, at hun var syg under sin graviditet.

Og derfor ikke kunne rejse til Danmark fra Spanien, hvor hun bor.

Fie Laursen fødte denne sommer en lille dreng, og netop hendes graviditet var sidste år skyld i, at hun ikke kunne komme til Danmark. Fie Laursen er bosiddende i Marbella i Spanien.
Fie Laursen fødte denne sommer en lille dreng, og netop hendes graviditet var sidste år skyld i, at hun ikke kunne komme til Danmark. Fie Laursen er bosiddende i Marbella i Spanien.
 Foto: Jesper Sunesen/Aller Foto

Den 26-årige influencer er tiltalt for at have brudt markedsføringsloven i flere tilfælde på sine sociale medier.

Ifølge politiet har hun skjult at der var tale om reklame på flere af hendes opslag.

Og denne gang møder Fie faktisk op. I hvert fald hvis man spørger hendes forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

- Jeg regner med, at sagen bliver gennemført, lydet fra den kendte forsvarsadvokat i en sms til SE og HØR.

Michael Juul Eriksen fortæller samtidig, at Fie Laursen fortsat nægter sig skyldig i sagen.

Fie er i øvrigt ikke den eneste kendte influent, der har været anklaget for at bryde markedsføringsloven i forbindelse med opslag på de sociale medier.

Senest fik modellen Mathilde Gøhler en bøde på 40.000 kroner, da hun blev dømt skyldig i at bryde markedsføringsloven.

Og sidste år var det forsidefruen Jackie Navarro, der ligeledes havde problemer med at markere nogle af sine opslag som reklamer, og derfor blev idømt en bøde på 10.000 kroner.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fie Laursen.

Forbrugerombudsmand: Derfor er det alvorligt

Det bliver ikke sidste gang, at forbrugerombudsmanden trækker kendte influenter som Fie Laursen i retten.

Det er nemlig alvorligt, når brugerne på de sociale medier bliver vildledt til at tro, at et opslag ikke er en reklame.

- Det skal fremgå meget klart, at der er tale om en reklame, når influenter har modtaget en eller anden form for betaling som fx gratis produkter, inden de viser et produkt på de sociale medier.

Ellers er det skjult reklame, som er strafbart, lød det tidligere i år fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i forbindelse med sagen om Mathilde Gøhler (link fjernet).

- Vi håber, at både virksomheder og influenter efterlever forbuddet mod skjult reklame i fremtiden, så vi ikke skal fortsætte med at føre straffesager for overtrædelser.

-Det er et vigtigt forbud, fordi det skal sikre, at vi generelt kan have tillid til medierne, mener hun.

Sponsoreret indhold