Filmstjernen Val Kilmer blev kun 65 år: "Jeg tror ikke på døden"

Det var desværre ikke en dårlig aprilsnar, da Val Kilmer den første i denne måned sagde farvel til livet efter 65 år.
”Top Gun”-stjernen blev i 2014 ramt af lungekræft, og selv om han overlevede trods lægernes dystre diagnose, så kom han sig aldrig 100 procent.
Derfor satte en lungebetændelse en stopper for amerikaneres spektakulære karriere, der begyndte i 80’erne og blev brandvarm, da Kilmer spillede Tom Cruise’ ånde ånd i monsterhittet ”Top Gun” fra 1986.
Senere i 1991 faldt anmelderne i svime og Val Kilmers præstation som Jim Morrison i ”The Doors”, og i 1995 nåede han toppen af Hollywood som Batman.
Blod over det hele
Val Kilmer blev i 2014 diagnosticeret med lungekræft, og lægerne var ikke just optimistiske på stjernens vegne.
– Jeg vågnede pludselig ved, at jeg kastede blod op der dækkede hele sengen og det lignede en scene fra ”The Godfather”. Jeg begyndte med det samme at bede og ringede så 112. Kræften forsvandt på mirakuløs vis hurtigere end nogle af doktorerne havde forudset. Men det har ikke været nemt.

- Det at tale var før en glæde, men nu er det svært. Jeg lyder som Marlon Brando efter flere flasker tequila. Der er ikke en tudse i halsen men mere en bøffel, skrev Val Kilmer i sin selvbiografi fra 2020 med titlen ”I'm Your Huckleberry: A Memoir”.
Med omfattende kemoterapi og operationer lykkedes det skuespilleren at få bugt med den frygtede sygdom. Kilmer blev bl.a. opereret i halsen hvilket gav ham den hæse stemme i de sidste leveår.
– Jeg kan ikke tale uden det her rør i min hals. Så jeg bliver nødt til at afgøre, om jeg vil trække vejret eller spise. Det er er meget tydeligt, forklarede Kilmer efterfølgende til amerikanske medier.
Efter kræftoperationen sagde Kilmer, at hans helbredelse dels kunne tilskrives kemoterapi og så hans store kærlighed til Jesus. Val Kilmer var en del af den kristne, amerikanske bevægelse Christian Science, hvilket måske er baggrunden for, at han ikke just var bange for ikke at overleve.
– Jeg tror ikke på døden. Jeg har haft mange oplevelser med folk på den anden side, forklarede han Men’s Health.
Sygdommen fik også Kilmer til at se anderledes på livet, for med dødstruslen hængende over hovedet, så var galla og glamour i Hollywood lige pludselig ikke så vigtigt som tidligere i livet.
– Jeg var for seriøs. Jeg blev frustreret, når Oscar-akademiet ikke kiggede min vej, eller jeg ikke fik anerkendelse, sagde Kilmer til Men’s Health.

Frustrationen var dog forståelig, for mens anmelderne og publikum elskede mange af Kilmers ikoniske roller, så blev han aldrig præmieret med så meget som én Oscar-nominering.
Børnene løfter arven
Privat var Val Kilmer fra 1988 til 1996 gift med den britiske skuespiller Joanne Whalley, som han mødte, da de begge medvirkede i fantasyfilmen ”Willow” fra 1988.
Parret fik datteren Mercedes og sønnen Jack, som begge er gået i fars fodspor med en karriere i filmindustrien.
Hverken Mercedes eller Jack har dog indtil videre været i nærheden af at genskabe deres fars magi på det store lærred, og de har begge spillet mindre roller i kortfilm og serier.
Val Kilmer selv satte et bevægende punktum for sin flotte filmkarriere, da han i 2022 – præcis som i 1986 - var med i Top Gun med titlen ”Maverick” og dermed fuldendte cirklen på flotteste vis.