Finale i "Hvem holder masken?": Her er vinderen

Tiden er inde til at få afsløret de tre tilbageværende figurer, der uge efter uge har optrådt som fredagsunderholdning på TV 2 i programmet "Hvem holder masken?".
Efter at have fyret den godt af på scenen, stemmer publikum – og en efter en bliver de danske kendisser afsløret.
Nummer tre, nummer to … og til sidst nummer 1
Frø er Barbara Moleko.
Det får Sofie Jo Kaufmanas til at juble, for det har den snu detektiv gættet.
Artiklen fortsætter under billedet …

Ledetrådene forklaret:
Billedet af dronning Margrethe henviser til, at Barbara Moleko optrådte for dronningen på hendes 75-års fødselsdag.
Det er sandt, at Erann DD har drukket Barbara Moleko fuld på en bytur, da de lavede teater sammen.
I 1998 flyttede Barbara Moleko til Danmark fra Sydafrika.
Vuvuzelaen refererer til, at Barbara Molekos far er sydafrikaner.
Barbara Moleko er talblind.
Hvem er vinder af "Hvem holder masken?" 2022?
Afstemningen er meget, meget, meget tæt, afslører vært Ibi Støving, inden vinderen af “Hvem holder masken?” offentliggøres:
Ræv vinder.
Derfor afsløres det først, hvem der er inde i andenpladsen, kost:
Det er Lise Baastrup, der tidligere var detektiv som vikar for Frederik Cilius.
– Jeg har haft det virkelig dårligt, siger Lise Baastrup, der har måttet lyve for vennerne i panelet.
Artiklen fortsætter under billedet …

Ledetrådene forklaret:
Cigarerne refererer til, at Lise Baastrup er kæmpe fan af “The Godfather”-trilogien.
Kost går forbi monsterkostumet i sin ledetråd, da Lise Baastrup har spillet Lee i teaterthrilleren “Monster”.
Den blå bog refererer til, at Lise Baastrup blev optaget i Kraks blå bog sammen med 162 andre nye navne i 2020.
Balletskoene i ledetrådene refererer til, at hun dansede ballet i fem år, da hun var lille.
London er en af Lise Baastrups yndlingsbyer, og hun har familie i London.
Vinderen af “Hvem holder masken?” 2022 er ræv, som er: Pelle Emil Hebsgaard.
Da det bliver afsløret, jubler detektiverne, for hans navn har de selvfølgelig længe haft oppe at vende.
Pelle Emil vinder, fordi han er den, publikum har stemt videre igen og igen i løbet af programmet.
Artiklen fortsætter under billedet …

Ledetrådene forklaret:
Peter Ingemann er Pelle Emil Hebsgaards guilty pleasure, forklarer han. – Jeg synes, han er en dejlig vært.
“Jeg fjerner det, der står skrevet med blæk” referer til, at Pelle Emil er ved at få fjernet en tatovering af en blå lampeånd – hvilket også har været en ledetråd, som Silas Holst fangede, da han var detektivvikar.
At være til “den anden side” refererer til, da Pelle Emil Hebsgaard lavede “Skatteøen” og spillede Ben Gun. – Der var mange skønne kvinder, men han ville hellere have ost, forklarer Pelle Emil Hebsgaard.
Læderforklædet hentyder til, at Pelle Emil Hebsgaard har været med i “Masterchef”.
Pigtråden henviser til pigtrådsrock, fordi han spillede den danske rockmusiker Ib “Rock” Jensen i tv.-serien “Mercur”.
FC Midtjylland er Pelle Emil Hebsgaards yndlingsfodboldhold.